Forskning Arbejdsudbud og Velfærd
14.11.2016
Fars barsel gavner mors karriere

I familier, hvor far tager en større del af barslen, tjener mor flere penge i 2 til 4 år efter barnets fødsel. Hun er samtidig mindre ledig, især på den lange bane. Helt konkret tjener mor mellem 7.300 og 53.300 kr. mere om året, hvis far øger sin andel af den samlede barsel i familien med 10 procentpoint, og hun oplever mellem 0,4 og 2,8 procentpoint mindre ledighed ved samme forøgelse af fars barsel.

Resultaterne stammer fra en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som undersøger effekten af 5 reformer af barselsorloven implementeret i 1989, 1994, 1997, 1998 og 2002, og som alle, på den ene eller anden vis, påvirker fars tilskyndelse til at tage barsel (se boks). Analysen fokuserer på familier, der fik deres første barn, fra et år før til et år efter reformer af barselsorloven. Nedenstående figur viser hvordan de fem reformer ændrede farens andel af den samlede barsel i familien.

 

Figur 1: Fars andel af den samlede barsel før og efter hver reform

Fars barsel_Figur 1

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik

 

Analysen benytter sig af den variation i fars andel af den samlede barsel, som skabes i kraft af reformerne, og som er uafhængig af familiernes egne ønsker om barsel og fordeling af barsel. Hermed kan man beregne den rene effekt af fars barsel, uden om den betydning mors arbejdsmarkedsfærdigheder og karrieremæssige ønsker, har for  familiens beslutninger i forhold til barsel. Det betyder, at resultaterne ikke er drevet af, at kvinder, som gerne vil gøre karriere på arbejdsmarkedet, også har en interesse i at vælge partnere, som tager ansvar på hjemmefronten.

Der kan være en række forklaringer på de fundne effekter. En mulighed er, at farens større engagement på hjemmefronten og i børnepasningen i forbindelse med barsel også giver større engagement i disse opgaver på længere sigt, således at han f.eks. oftere tager barnets sygedage eller i højere grad prioriterer samværet med børnene frem for sene timer på kontoret. Det vil i så fald give moren øgede muligheder for at prioritere sit arbejdsliv og klare sig godt på arbejdsmarkedet. En anden mulighed er, at morens arbejdsgiver tolker farens engagement som et positivt signal om, at moren kan investere mere i sit arbejde, hvorved hun udsættes for mindre arbejdsmarkedsmæssig diskrimination som følge af moderskabet.

Denne artikel er en gentagelse af teksten i Kort Nyt bag udgivelsen. Både Kort Nyt og arbejdspapiret kan downloades her fra siden.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed


Læs mere om