2016
Scroll down to see more...
ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond, som støtter almennyttige formål. Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog, hvad der svarer til 25 procent af aktierne i ROCKWOOL International.

Fra starten var det et erklæret mål at tilvejebringe uafhængig viden om centrale sociale og økonomiske samfundsanliggender for herigennem at forbedre kvaliteten af den offentlige debat og skabe det bedst tænkelige grundlag for de politiske beslutningstagere. Dette er siden blevet komplementeret med også at tilvejebringe viden om, hvordan man gennem praktiske interventioner kan udvikle nyskabende og effektive løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Gældende for både forskning og interventioner er en ambition om at bidrage til at styrke velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed.

Det er fondens bestyrelse som på baggrund af anbefalinger fra de tilknyttede fagkyndige komiteer beslutter, hvilke projekter der skal støttes.

Udvid
Året i fonden

I disse år udfordres både det danske og mange europæiske velfærdssamfund på flere områder. For eksempel når børn og unge sakker bagud i uddannelsessystemet og siden får svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, når manglende integration fører til lav beskæftigelse, og når velfærdssamfundets finansiering og sammenhængskraft sættes under pres. Det er samfundsanliggender som disse, der optager os, der har optaget os i 2016 – og som også vil optage os fremover.

Vores samfund har mere end nogensinde brug for fakta, og det er ROCKWOOL Fondens ambition fremdeles at bidrage med uafhængige og upartiske analyser af høj troværdighed og kvalitet. Vi har i det forløbne år samarbejdet med danske og udenlandske forskere, eksperter og organisationer om en lang række projekter – alle med bæredygtigheden af det moderne velfærdssamfund som det overordnede tema.

Året i forskningsenheden

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har blandt meget andet arbejdet med emner som social mobilitet, udsatte unge, immigration og integration, som man vil kunne læse om i det følgende. Sideløbende med forskningsarbejdet er der foregået et vedholdende formidlingsarbejde rettet mod beslutningstagere og den offentlige debat. Det er sket gennem et stort antal publiceringer i både faglige og mere populære medier, deltagelse i tv- og radioindslag, fremlæggelser for forskellige folketingsudvalg samt afholdelse af pressemøder, konferencer og seminarer, hvor vi nyder godt af en meget stor interesse og imødekommenhed fra både beslutningstagere og journalister.

Året i interventionsenheden

Arbejdet i ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed er fokuseret på at identificere, udvikle og afprøve konkrete praktiske løsninger på centrale samfundsudfordringer. I 2016 har vi særligt afprøvet løsninger, der kan højne beskæftigelses- og uddannelsesgraden blandt udsatte unge, herunder også unge med minoritetsbaggrund, og dette arbejde vil fortsætte de kommende år.

En række kommuner har udvist stor interesse for den nyudviklede beskæftigelsesindsats, NExTWORK, der har som mål at bringe udsatte unge i varigt job eller uddannelse. Udvikling og afprøvning af effektive indsatser kan ikke stå alene, de skal også kunne skaleres og forankres eksternt. Der har således i 2016 været fokus på at finde eksterne partnere, der vil påtage sig denne opgave for de af vores indsatser, der er blevet udviklet og afprøvet gennem en årrække. Dette er sket i tæt samarbejde med danske og udenlandske organisationer. Eksempelvis bliver landbrugsprojektet RIPAT i Tanzania nu videreført og skaleret med den internationale NGO, World Vision, i spidsen.

Udvid
Tak fra bestyrelsen og direktionen

Bestyrelsen og direktionen vil gerne sende en stor tak til de mange eksterne samarbejdspartnere, som ROCKWOOL Fonden har samarbejdet med i løbet af året. Samtidig vil vi kvittere for den kvalificerede og engagerede indsats, som medarbejderne i de to enheder har ydet i 2016. Og endelig vil vi takke for det vigtige bidrag, som medlemmerne af ROCKWOOL Fondens to programkomiteer yder. Programkomiteerne har som altid været konsulteret, før bestyrelsen tager den endelige beslutning om at støtte et forsknings- eller interventionsprojekt, og er dermed med til at sikre, at ROCKWOOL Fonden vedbliver at arbejde med projekter af høj standard og stor relevans for det omgivende samfund.

Forskning

ROCKWOOL Fonden forsker i temaer af betydning for velfærdssamfundets bæredygtighed. Det være sig økonomisk som socialt. Et væsentligt kriterie for forskningen er relevans, det vil sige, at resultaterne kan anvendes i beslutningsprocesser om velfærdssamfundets fremtidige udformning. Forskningen har i 2016 kredset om disse fem temaer:

BESKATNING OG SORT ARBEJDE

Det er afgørende for finansieringen af velfærdsstaten samt retfærdighedsfølelsen, at der betales skat i overensstemmelse med landets love. Det er derfor vigtigt, at omfanget af sort arbejde og skattesnyd i det hele taget er på så lavt et niveau som muligt.

INDVANDRING OG INTEGRATION

Globalisering og vandringer i stor skala hører sammen. Danmark er, som de fleste europæiske velfærdsstater, mål for en betydelig indvandring, og en vellykket integration er en afgørende forudsætning for velfærdssamfundets fremtidige bæredygtighed.

TIDSFORBRUG OG ARBEJDSTIMER

En forudsætning for bæredygtig velfærd er, at der er et tilstrækkelig stort arbejdsudbud, der kan sikre den ønskede velstand. Det er dog også vigtigt for velfærden, at der er balance i tidsanvendelsen mellem arbejds- og familieliv. Det er derfor vigtigt at følge, hvordan danskere og forskellige grupper af danskere strukturerer deres dagligdag.

MARGINALISEREDE GRUPPER OG RISIKOADFÆRD

Der er store personlige omkostninger ved et liv på kanten af samfundet. Samtidig svækkes den sociale sammenhængskraft, udgifterne til overførselsindkomster og forebyggende indsatser bliver større, og skatteindtægterne bliver mindre.

UDSATTE UNGE

Op imod syv procent af en given ungdomsårgang får ikke en kompetencegivende uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For en stor del medfører det omkostninger for den personlige velfærd, og det har negativ betydning for velfærdssamfundets sociale og økonomiske bæredygtighed.

Udvalgte højdepunkter

SOCIAL MOBILITET

I 2016 blev der fra ROCKWOOL Fondens side lagt stor vægt på emnet social mobilitet. I sommeren publicerede seniorforsker ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Rasmus Landersø, et studie om emnet i samarbejde med nobelprismodtager James Heckman, professor i økonomi ved University of Chicago.

Heri stilles der spørgsmål til opfattelsen af Danmark som et foregangsland til at fremme den sociale mobilitet på tværs af generationer. Det reelle billede er ikke entydigt, da der i Danmark er store forskelle i uddannelsesmønstre på tværs af sociale skel, og meget af indkomstligheden afspejler omfordeling af ressourcer gennem velfærdsstaten senere i livet. Disse forhold rejser vigtige spørgsmål omkring vores velfærdssamfund: Hvordan fremmes mobilitet på tværs af generationer, hvordan bør henholdsvis mobilitet og lighed i samfundet vægtes, og er der grænser for, hvor meget mobilitet en velfærdsstat som den danske kan skabe?

En af hovedkonklusionerne i studiet er, at den dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tage en uddannelse på samme niveau som deres forældre. Dette gælder i stort set samme omfang i Danmark, som det gør i USA. Vi er overordnet set i Danmark på niveau med USA, når det kommer til spørgsmålet om at bryde – eller ikke bryde – social arv i forhold til uddannelse.

Med udgangspunkt i studiet afholdt ROCKWOOL Fonden den 13. oktober konferencen Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger, hvor den seneste forskning indenfor området blev sat i spil og til debat for at inspirere politikere, embedsmænd og andre til at tage nye initiativer på området.

Fra venstre moderator Steffen Kretz og forsker Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Konferencens oplæg kan læses her (https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/10/Sammenfatning_WEB.pdf)

Se film fra konferencen (https://www.youtube.com/channel/UCaF51ld8toP4cGIStoQA0DQ)

IMMIGRATION OG INTEGRATION

Et andet vigtigt fokus for ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er at øge vidensgrundlaget om immigration og integration.

Det fremgik i 2016 blandt andet af et af ROCKWOOL Fondens arrangementer på det årlige Folkemøde på Bornholm, hvor analysen Hvad bestemmer antallet af asylansøgere til Danmark og resten af Europa? blev præsenteret.

Analysen konstaterede, at hvis man har som politisk mål at begrænse antallet af asylansøgere, så virker det at stramme asylpolitikken, for eksempel i forhold til tildeling af asyl, ændring i procedure eller ydelser.

Fra venstre moderator Steffen Kretz, MF Dan Jørgensen (Socialdemokraterne), MF René Christensen (Dansk Folkeparti) og MF Morten Østergaard (Det Radikale Venstre).

Se film fra arrangementet her: https://www.youtube.com/watch?v=7tnBUXigWSs&t=3s

Udvid

I efteråret udkom bogen Hvad ved vi om indvandring og integration? af forskningschef Jan Rose Skaksen, specialkonsulent Bent Jensen og med bidrag af seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen. Bogen giver et samlet, men kortfattet og let tilgængeligt overblik over indvandring og integration gennem små 50 år med hovedvægt på den seneste del af perioden. Af udgivelsen fremgik blandt andet, at ikke-vestlige indvandrere, der kommer til Danmark som voksne, har for lav en beskæftigelsesgrad til at bidrage positivt til de offentlige finanser – selvom de i modsætning til personer, der er født i Danmark, ikke har haft noget forbrug af offentlige velfærdsydelser som børn.

Bogen fremhæver, at en vellykket integration af ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet er afgørende i mange sammenhænge. For indvandrerne vil en beskæftigelse på arbejdsmarkedet således være indgangen til en generel integration i samfundet og et selvstændigt liv uden afhængighed af overførselsindkomster og sagsbehandlere i det offentlige system.

En anden udgivelse var Arbejdsmarkedstilknytningen for flygtninge og indvandrere – ankommet til Danmark i perioden fra 1997 til 2011 af seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen. Analysen bygger på oplysninger om alle, der er kommet til landet og har fået opholdstilladelse i perioden 1997 til 2011. Det gælder uanset hvilket opholdsgrundlag, de har i Danmark – flygtninge, familiesammenførte, østarbejdere, studerende og andre. I alt er 180.000 i aldersintervallet 25-64 år blevet fulgt.

Familiesammenførte til flygtninge har gennem de seneste to årtier været den absolut sværeste gruppe at integrere på det danske arbejdsmarked. Femte år efter de er kommet til landet, er kun hver femte i job. For dem, der bliver familiesammenført til indvandrere og danskere, er tallet henholdsvis 49 og 66 procent.

Samtidig gælder det, at det er de grupper med lavest arbejdsmarkedstilknytning, der forbliver i Danmark. Hver gang der kommer 100 flygtninge til landet, så vil de 90 være her ti år senere. Samme høje andel gælder for familiesammenførte til flygtninge, hvor 92 ud af 100 er her ti år efter ankomsten. Det modsatte billede ses for dem, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet, nemlig EU/ EØS-borgere, og dem, der er kommet hertil på en arbejdstilladelse. Efter ti år er langt de fleste udrejst igen, og kun henholdsvis 34 og 29 ud af 100 er blevet i Danmark. Blandt dem, der bliver, arbejder en meget stor andel.

MARGINALISEREDE GRUPPER I SAMFUNDET

I 2016 tilvejebragte ROCKWOOL Fonden ligeledes ny viden om forskellige marginaliserede grupper i samfundet.

I januar 2016 publicerede Forskningsenheden en analyse af, hvad udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet koster samfundet. Cirka 7 procent af en ungdomsårgang er hverken i job eller under uddannelse, og når de bliver ældre, ender denne gruppes beskæftigelsesfrekvens på kun 45 procent. Udover de personlige omkostninger ved at stå uden for arbejdsmarkedet så medfører det en omkostning for de offentlige finanser på op til 15 milliarder kroner om året. På lang sigt er der potentiale for at forbedre BNP med cirka 26 milliarder kroner og beskæftigelsen med 46.000 personer.

På Folkemødet blev analysen Efterværn for anbragte unge: Hvad ved vi overhovedet? af forskningsleder Signe Hald Andersen præsenteret. Effekten af efterværn for anbragte børn har hidtil været meget dårligt belyst i forskningslitteraturen, og analysen viste, overraskende, at efterværn på den korte bane har negative effekter i forhold til erhvervsfrekvens og kriminalitet. På langt sigt ses dog positive effekter af efterværn.

 

Forskningsleder Signe Hald Andersen fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, som står bag analysen.

Se film fra arrangementet her: https://www.youtube.com/watch?v=cIOG3epMSjU&t=48s

Udgivelsen Indskolingselevers trivsel og fagkompetencer – Resultater fra Høje-Taastrup Kommune af forsker Camilla Hvidtfeldt og forsker Hanne-Lise Falgreen Eriksen med bidrag af interventionschef Helene Bie Lilleør beskæftiger sig med to emner: Dels hvordan indskolingselever i Høje-Taastrup Kommune trives og klarer sig fagligt, dels hvordan man bedst måler trivsel blandt de mindre skolebørn. Resultaterne viser store kønsforskelle. Drengene i kommunens yngre klasser har en signifikant mere negativ selvopfattelse og dårligere skoletrivsel. Og lærerne vurderer, at drengene har flere adfærdsproblemer end pigerne.

Samtidig viste undersøgelsen, at børn med ikke-vestlig baggrund klarede sig væsentligt dårligere end børn med etnisk dansk baggrund i to boglige og en kognitiv test – svarende til cirka et klassetrins forskel.

VELFÆRDSSAMFUNDET

I Paternity leave and the motherhood penalty: New causal evidence påviser forskningsleder Signe Hald Andersen, hvordan moren i familier, hvor far tager en større del af barslen, tjener flere penge i to til fire år efter barnets fødsel. Hun er samtidig mindre ledig, især på den lange bane. Helt konkret tjener mor mellem 7.300 og 53.300 kroner mere om året, hvis far øger sin andel af den samlede barsel i familien med 10 procentpoint, og hun oplever mellem 0,4 og 2,8 procentpoint mindre ledighed ved samme forøgelse af fars barsel.

I november afholdtes et presseseminar om analysen Minimumsbudget for forbrugsudgifter – hvad er det mindste, man kan leve for? Analysen, der er lavet af seniorforsker Jens Bonke, viser, hvor lidt forskellige familietyper kan leve for, når det kun er det nødvendige, der købes ind til de lavest mulige priser. Der er stor forskel på, hvad danske familier i almindelighed bruger, og hvad man kan klare sig for med et minimumsbudget. I gennemsnit er de normale, månedlige udgifter for en almindelig dansk familie hele 85 procent højere end minimumsudgifterne.

I forbindelse med analysen blev det gjort muligt selv at beregne sin families budget med budgetberegneren her.

Udvid
Interventioner

ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed identificerer, udvikler, afprøver og evaluerer sociale og innovative løsninger til helt konkrete samfundsmæssige problemstillinger gennem praktiske interventioner. Målet er at tilbyde viden om effektive løsninger på centrale samfundsudfordringer, først og fremmest inden for områderne beskæftigelse, uddannelse og integration og med særligt fokus på udsatte unge.

Interventionsenheden har senest igangsat to nye initiativer. Det ene er et integrationsinitiativ, der skal gøre os klogere på, hvorfor unge med etnisk minoritetsbaggrund oftere end andre unge ikke er i gang med uddannelse eller job, og finde løsningsforslag til, hvordan man får dem i gang. ‘Indvandring og integration’ har siden ROCKWOOL Fondens Forskningsenheds første publicering på området i 1999 været et væsentligt forskningstema, der altså nu udvides med et forsøg på at tilbyde løsninger på de problemer, som forskningen afdækker. Et andet initiativ handler om frafald, og har fokus på at finde og afprøve nye indsatser for at mindske det store frafald, der er på mange erhvervsskoler.

På beskæftigelsesområdet har interventionsenheden gennem de seneste år udviklet beskæftigelsesindsats NExTWORK, der er forankret i et lokalt netværk af virksomheder, der tilbyder udsatte unge på kontanthjælp praktikophold. Ved at indgå i de daglige rutiner på arbejdspladser, deltage i netværksgrupper og få løbende støtte fra ungevejledere er målet, at de unge styrkes til at starte og fastholde en uddannelse eller et job.

Udvikling og afprøvning af NExTWORK er sket i tæt samarbejde med Roskilde Kommune. Fra januar 2017 bliver indsatsen bredt ud til flere unge og virksomheder i Roskilde. Kommunen har besluttet at finansiere driften af et toårigt pilotprojekt, hvor NExTWORK skal omfatte mindst 120 unge og et netværk på 60 virksomheder. Tilsvarende har Københavns Kommune også netop bevilliget midler til at implementere NExTWORK fra andet halvår 2017. I begge kommuner vil NExTWORK blive implementeret som et lodtrækningsforsøg. Dette sker i samarbejde med Institute for Fiscal Studies i London og ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, der sammen vil stå for følgeforskningen på projektet, så der på sigt opnås solid evidens for, om indsatsen har den tilstræbte effekt.

Enheden har i 2016 sikret den videre forankring, drift og udbredelse af flere af de eksisterende projekter.

Et flerårigt engagement i landbrugsudvkling i Afrika har udmøntet sig i et nyt eksternt partnerskab. RIPAT (Rural Initiative for Participatory Agricultural Transformation) har som mål at reducere fattigdom, sult og underernæring blandt småbønder i Østafrika ved at forbedre landbrug og husdyrproduktion via hjælp-til-selvhjælp-princippet.

Siden det første RIPAT-projekt blev iværksat i 2006, har ROCKWOOL Fonden, i samarbejde med den tanzaniske NGO RECODA, udviklet og implementeret RIPAT gennem en serie af projekter. RIPAT har gennemgået en omfattende kvantitativ forskningsbaseret evaluering, som viste signifikante og vedvarende effekter på fødevaresikkerheden.

RIPAT vil blive videreført og udbredt af NGO World Vision Tanzania i tæt samarbejde med den nationale organisation RECODA fra 2017. World Vision er en af de største internationale NGO’er i Afrika og deres engagement er med til at sikre, at RIPAT bliver spredt i store dele af landområderne og dermed kommer flest mulige småbønder til gavn. Det er World Visions ønske på sigt at implementere RIPAT i en række afrikanske lande.

Siden 2007 har ROCKWOOL Fonden været involveret i udviklingen af Perspekt, et klassebaseret undervisningsmateriale, der sigter mod at træne skoleelevers emotionelle, personlige og sociale færdigheder. Undervisningsmaterialet er et konkret værktøj, der strækker sig over 16-18 lektioner, hvori der blandt andet indgår øvelser, rollespil, film og leg. Målet er, at man via træning af disse færdigheder kan skabe et godt læringsmiljø i klassen.

I 2016 har fonden overdraget Perspekt til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der på sigt vil udbyde en opdateret version af materialet. DCUM er et uafhængigt statsligt videnscenter, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø i Danmark.

Det er DCUMs mål at gøre Perspekt let tilgængeligt for alle grundskoler i Danmark, så det kan komme flest mulige elever til gavn. En sådan skalering af Perspekt vil ligeledes muliggøre en større effektevaluering af materialet på centrale trivselsparametre.

Figuren viser forskellen mellem RIPAT-bønder og kontrolgruppen i procentpoint. Der var blandt andet 27 procentpoint flere småbørn (<5 år), der ikke led af hæmmet vækst (stunting) i RIPAT-familierne i forhold til kontrolfamilierne.

Udvid
Finansielle nøgletal 2016

Resultatopgørelse DKK

Indtægter
80238100
Administrationsomkostninger *
8954654
Resultat før donationer
71283446
Donationer
120968174
Årets resultat
-49684728

Kapital per 31. december 2016

Egenkapital
6163425070
* inkl. bestyrelseshonorar 2.214.000

+45 33 34 47 00
kontakt@rockwoolfonden.dk
rockwoolfonden.dk

Kronprinsessegade 54, 2. sal tv.
1306 København K

Få vores nyheder direkte i din inbox

Tilmeld