2018
Scroll down to see more...
ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond, som støtter almennyttige formål. Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog, hvad der svarer til 25 procent af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at tilvejebringe uafhængig viden om centrale sociale og økonomiske samfundsanliggender for herigennem at forbedre kvaliteten af den offentlige debat og skabe det bedst tænkelige grundlag for de politiske beslutningstagere. Dette er siden blevet komplementeret med også at tilvejebringe viden om, hvordan man gennem praktiske interventioner kan udvikle nyskabende og effektive løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Gældende for både forskning og interventioner er en ambition om at bidrage til at styrke velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed.

Det er fondens bestyrelse som på baggrund af anbefalinger fra de tilknyttede fagkyndige komiteer beslutter, hvilke projekter der skal støttes.

Udvid
Året i fonden

I 2018 er ROCKWOOL Fonden gennem bevillinger til inden- og udenlandske forskere, eksperter og organisationer fortsat med at forfølge ambitionen om at frembringe uafhængig og relevant viden til sikring af velfærdsstatens bæredygtighed.

En forudsætning for, at udfordringerne omkring velfærdsstatens fremtidige finansiering og sammenhængskraft kan løses, er, at der skabes solid viden om samfundets udfordringer. Uafhængig frembringelse af relevant viden og fakta er afgørende for, at samfundets aktører kan føre en meningsfuld og væsentlig demokratisk samtale, og er et vigtigt bidrag til, at de politiske beslutningstagere rationelt kan prioritere og indrette velfærdssamfundets institutioner.

Viden er imidlertid ikke nok i sig selv. Den skal også gøres tilgængelig. Målrettet formidling står derfor centralt i fondens arbejde. Ønsket om at opnå optimalt og tværorganisatorisk samarbejde og at styrke formidlingen af resultaterne er en væsentlig motivering for, at ROCKWOOL Fonden med dens forsknings- og interventionsenhed i 2018 flyttede til Ny Kongensgade 6, København.

Med en central beliggenhed og helt moderne faciliteter til understøttelse af en udbygget aktivitet, mødevirksomhed og formidlingsaktiviteter, giver Ny Kongensgade 6 de ideelle rammer for fondens virke.

Året i forskningsenheden

I 2018 har ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed arbejdet med emner som værdi af uddannelse, arbejdsmarkedet, danskernes tidsanvendelse, effekten af kriminalpræventive tiltag samt beskatning og sort arbejde. Meget af forskningen har et internationalt komparativt sigte, hvilket ikke alene giver en dybere forståelse af indretningen af den hjemlige velfærdsstat, men også har relevans for de udenlandske samfund, der inddrages i analyserne. Forskningen er udført i samarbejde med forskere fra en række danske og udenlandske universiteter. Resultaterne offentliggøres gennem publiceringer i faglige og mere populære medier, deltagelse i tv- og radioindslag, fremlæggelser samt afholdelse af pressemøder, konferencer og seminarer.

Året i interventionsenheden

I 2018 har ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed intensiveret arbejdet med at udvikle og effektevaluere indsatser, der giver børn og unge i udsatte positioner mulighed for at indgå aktivt i samfundet med uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i fællesskaber.

Formålet er at udbygge vidensniveauet omkring mulige løsninger, som effektivt kan adressere centrale udfordringer i velfærdssamfundet. Det betyder, at løsningerne skal tilfredsstille evidenskrav af højeste forskningsstandard, typisk i randomiserede kontrolforsøg. Løsningerne udvikles og afprøves i tæt samarbejde med eksterne partnere som kommuner og offentlige institutioner og med en høj grad af involvering af borgere og praktikere. Dette for at sikre, at såfremt interventionerne har den ønskede effekt, kan de bruges og implementeres på skala. Effektevalueringerne foretages af forskere fra universiteter og forskningsinstitutioner i ind- og udland og publiceres via de samme kanaler som forskningsresultaterne.

Tak fra bestyrelsen og direktionen

Bestyrelsen og direktionen vil gerne sende en stor tak for det betydelige og dybt engagerede bidrag, som medlemmerne af ROCKWOOL Fondens to programkomiteer yder. Programkomiteerne har som altid været konsulteret, før bestyrelsen tager den endelige beslutning om at støtte et forsknings- eller interventionsprojekt, og er dermed med til at sikre, at ROCKWOOL Fonden vedbliver at arbejde med projekter af høj standard og relevans for det omgivende samfund. Samtidig vil vi takke for de højt kvalificerede bidrag fra ROCKWOOL Fondens mange eksterne samarbejdspartnere. Endelig vil vi kvittere for det store arbejde og den høje standard, som medarbejderne i de to enheder dagligt præsterer.

Forskning

ROCKWOOL Fonden forsker i temaer af betydning for velfærdsstatens økonomiske og sociale bæredygtighed. Et væsentligt kriterie ved udvælgelsen af forskningstemaer er relevans. Resultaterne skal kunne anvendes i beslutningsprocesser om velfærdssamfundets fremtidige udformning. Forskningen har i 2018 kredset om fem temaer:

Beskatning og sort arbejde

Det er afgørende for finansieringen af velfærdsstaten og borgernes accept af denne, at der betales skat i overensstemmelse med landets love. Det er derfor vigtigt, at omfanget af sort arbejde og skattesnyd i det hele taget er på så lavt et niveau som muligt.

Indvandring og integration

Globalisering og vandringer i stor skala hører sammen. Danmark er som de fleste andre europæiske velfærdsstater mål for en betydelig indvandring, og en vellykket integration er en afgørende forudsætning for velfærdsstatens fremtidige bæredygtighed.

Familieøkonomi og arbejdsmarked

En forudsætning for bæredygtig velfærd er, at der er et tilstrækkeligt stort arbejdsudbud, der kan sikre den ønskede velstand. Social mobilitet er i denne sammenhæng vigtig for at sikre, at alle ressourcer inddrages optimalt, men ligeledes for velfærdssamfundets sammenhængskraft. Det er dog også vigtigt for velfærden, at der er balance mellem arbejds- og familieliv. Derfor er det nærliggende at følge, hvordan danskerne strukturerer deres dagligdag, og hvordan familiebaggrund og -begivenheder kan påvirke medlemmernes arbejdsudbud og velfærd.

Marginaliserede grupper og risikoadfærd

Der er store personlige omkostninger ved et liv på kanten af samfundet. Samtidig svækkes den sociale sammenhængskraft, og udgifterne til overførselsindkomster og forebyggende indsatser bliver større, mens skatteindtægterne bliver mindre.

Udsatte unge

Op imod 7 procent af en given ungdomsårgang får ikke en kompetencegivende uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For alt for mange unge medfører det dårlige levevilkår, og det har negativ betydning for velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed.

Udvalgte højdepunkter

FAMILIEØKONOMI OG ARBEJDSMARKED

Forskningsenheden indledte 2018 med udgivelsen den 1. februar af bogen Afkast af uddannelse af Jan Rose Skaksen, Torben M. Andersen, Kristian Hedeager Bentsen, Lene Kromann, Jakob Roland Munch, Georg Schaur, Anders Sørensen og Jeanette Walldorf. Bogen analyserede det individuelle og samfundsmæssige afkast af at tage en uddannelse, og resultaterne blev præsenteret på et pressemøde i Moltkes Palæ.

Bogens analyser afdækkede bl.a., at det danske samfund på ingen måde har nået et mætningspunkt, hvor det ikke længere kan betale sig at øge investeringerne i uddannelse udover det aktuelle niveau. Gennemførte samfundet eksempelvis et uddannelsesløft af 10.000 ufaglærte til det gennemsnitlige uddannelsesniveau, ville gevinsten være en vækst i BNP på ca. en milliard kroner.

Andre resultater viste, at fagvalg på uddannelser på DTU og CBS har stor betydning for den senere løn, samt at ca. en tredjedel af danskere med en uddannelse er ansat i jobs, hvor kravet til uddannelse er lavere end det, de har papirer på. Dog er løntabet minimalt, hvilket betyder, at overuddannelse – på det samfundsmæssige niveau – er et problem af begrænset omfang.

Med baggrund i ROCKWOOL Fondens mål om at forbedre vidensniveauet og kvaliteten af den offentlige debat, blev der den 9. marts afholdt en konference om mulighederne for at bringe flere ud på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet var, at store grupper af borgere fortsat lever af overførselsindkomster trods de seneste 20 års reformer, den høje beskæftigelse og regeringens målsætning om at få 55.000 flere i arbejde. Skal regeringens målsætning opfyldes, kalder det på nye reformer. Konferencen skulle med andre ord tematisere, hvilke grupper på overførselsindkomster der kan komme i beskæftigelse, og hvilke reformer der er hensigtsmæssige.

Konferencen blev introduceret ved et internationalt og et dansk perspektiv på marginaliserede gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet. Det skete gennem indlæg fra direktør Stefano Scarpetta, leder af beskæftigelsesområdet i OECD, og professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet.

Forskningsenheden præsenterede sin seneste forskning vedrørende muligheder og barrierer for at få udsatte unge, ikke-vestlige indvandrere og andre grupper på passiv forsørgelse i beskæftigelse.

Til at diskutere mulighederne for og de økonomiske potentialer i at øge arbejdsudbuddet deltog beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), professor Nina Smith, Aarhus Universitet, administrerende direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri, og direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en paneldebat. Debatten blev modereret af Nynne Bjerre. Se konferencen her

I november blev bogen Hvordan bruger danskerne tiden? af seniorforsker Jens Bonke og forskningsassistent Anders Eiler Wiese Christensen udgivet. Bogen gennemgik resultaterne fra den nyeste danske tidsforbrugsundersøgelse.

Et af resultaterne, som i særlig grad blev gengivet i medierne, var, at forældre – og særligt fædre – bruger langt mere tid på børneomsorg end tidligere.

Andre resultater viste, at danskerne har fået mere fritid, flere har fået fleksible arbejdstider, og at fritiden i langt højere grad bliver brugt på passive aktiviteter i stedet for aktive.

MARGINALISEREDE GRUPPER OG RISIKOADFÆRD

I forlængelse af forskningsenhedens fokus på marginaliserede grupper blev en ny undersøgelse af effekten af kriminalpræventive tiltag præsenteret på et pressemøde den 17. april ved seniorforsker Rasmus Landersø. Effekten blev undersøgt ved dels at analysere effekten af DNA-registrering af sigtede på recidiv og politiets sandsynlighed for at opklare en forbrydelse, dels at analysere effekten af en fjernelse af kriminelle fra deres netværk.

Resultaterne viste, at kriminel adfærd er særdeles smitsom – den afledte effekt af en undgået kriminel handling er, at fire andre kriminelle handlinger ikke bliver begået. Resultaterne viste også, at DNA-registreringen forebygger ny kriminalitet – særligt blandt unge og førstegangssigtede.

 

På pressemødet i Moltkes Palæ blev resultaterne diskuteret af et panel bestående af formand for Retsudvalget, Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, retsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund og direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.

BESKATNING OG SORT ARBEJDE
I december 2018 fulgte forskningsenheden op på efterspørgslen efter mere viden om sort arbejde og deleøkonomi i Danmark med bogen Sort arbejde, gør det selv-arbejde og deleøkonomi af Kristian Hedeager Bentsen, Lise Lam Hansen, Bent Jensen, Claus Larsen og Peer Ebbesen Skov.

Bogen gennemgik resultaterne fra den nyeste undersøgelse af sort arbejde med det hovedresultat, at omfanget af sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 på trods af en ellers faldende tendens i de foregående år. Bogen indeholder også en international sammenligning, som viser, at sort arbejde tilsyneladende er mere udbredt i Danmark end i Tyskland, Holland, Storbritannien, Norge og Sverige.

Interventioner

ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed udvikler indsatser både for førskolebørn, skolebørn og helt op til de unge, der færdes på erhvervsskoler og jobcentre. Målet er, at indsatserne viser nye veje i arbejdet med at skabe en positiv forskel og vedvarende effekt for børn og udsatte unge. Indsatserne skal være innovative, relevante, skalerbare og omkostningseffektive. De tager afsæt i forskningsviden, praksisviden og social innovation og udvikles og afprøves i tæt samarbejde med borgere og praktikere. For at beslutningstagere skal kende både pris og effekt af en given indsats, undersøges effekten altid gennem evalueringer af højeste forskningsstandard.

UDDANNELSESINDSATSER

Kun cirka halvdelen af de elever, der starter på en erhvervsuddannelse, ender med at fuldføre uddannelsen. ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed har sammen med elever og ansatte på tre erhvervsskoler udviklet en række idéer til indsatser, der skal hjælpe flere unge godt igennem uddannelsen.

I 2018 udviklede vi sammen med vores praksispartnere de første bud på nye indsatser, der har fokus på at aktivere elevernes egne ressourcer og erfaringer og på at styrke elevernes faglige identitet. Tanken er, at både de introforløb, skolerne møder eleverne med, og rammerne for praksis- og teoriundervisningen skal ændres, så eleverne i højere grad oplever at være ressourcestærke og en del af et fagligt fællesskab.

ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed har etableret et EUD-innovatørnetværk, hvor 19 erhvervsskoler er repræsenteret. Erhvervsskolebranchen er på denne måde inviteret ind i udviklings- og afprøvningsrummet, hvor målet er at finde bud på nye effektive løsninger, der kan sikre, at flere elever gennemfører deres erhvervsuddannelse. Hvis løsningerne viser sig at have den ønskede effekt, skal de stilles til rådighed for alle landets erhvervsskoler.

Det er ikke kun erhvervsskoleelever, der kan opleve problemer med at nå godt igennem deres skolegang. Alt for mange skoleelever i Danmark forlader grundskolen uden en brugbar afgangseksamen og står dermed uden adgangsbillet til ungdomsuddannelserne. Derfor har ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed taget initiativ til at udvikle en indsats, der giver skoletrætte elever i udskolingen et tilbud om virksomhedsbaseret læring. Ambitionen er, at praktikophold i virksomheder – med tæt kobling til skolen – kan give fornyet motivation og skabe bedre forudsætninger for læring, så flere elever kan lykkes med at få en brugbar afgangseksamen fra folkeskolen.

I 2018 blev problematikken undersøgt til bunds gennem litteraturstudier, kvantitative analyser af målgruppen og interviews med de unge, med lærere, uddannelsesvejledere og virksomhedsrepræsentanter.

 I slutningen af 2018 er de første spæde afprøvninger med en lille gruppe 8. klasses elever sat i gang. Helt konkret opbygger de arbejdserfaringer, som kan hjælpe dem med at klare de opgaver og udfordringer, de møder i skolen – både de kedelige og de sjove, dem man skal løse alene, og dem man skal løse i fællesskab. Indsigterne fra denne første afprøvning skal danne grundlag for udviklingen af en indsats, der kan afprøves på en større gruppe unge i 2019.

Endelig har interventionsenheden arbejdet målrettet på at udvikle en indsats, der skal understøtte sprogudvikling i hjemmet hos førskolebørn for derigennem at fremme deres muligheder for at opnå uddannelse. Indsatsen er forældrerettet og hedder TipsByText. Den går ud på, at forældre – via sms´er – modtager forslag til sjove lege og aktiviteter, som forældre let kan lave med deres børn som en del af hverdagens rutiner.

Motivationen bag indsatsen er at reducere den markante forskel, der er i børns sproglige forudsætninger allerede ved skolestart – og dermed give alle børn de bedste muligheder tidligt i livet for at klare sig godt.

Indsatsen stammer fra amerikanske forskere på Stanford University, og resultaterne fra USA har vist, at indsatsen især gør en forskel blandt minoritetsbørn eller børn af udsatte familier. I løbet af 2018 har interventionsenheden tilpasset TipsByText til danske forhold, så indsatsen nu er klar til at blive afprøvet i et lodtrækningsforsøg i samarbejde med en række danske kommuner.

BESKÆFTIGELSESINDSATSER

Beskæftigelsesindsatsen NExTWORK fortsatte i 2018 arbejdet med at få ledige unge i uddannelse eller job. Målgruppen er de unge i aldersgruppen 18-29 år, som står på kanten af samfundet uden en kompetencegivende uddannelse og med betydelige problemer udover ledighed.

NExTWORK er en netværksbaseret indsats, hvor grupper af unge og grupper af virksomheder danner netværk med hinanden. Repræsentanter fra virksomhederne tilbyder de unge praktikpladser og samarbejder om at lede de unge og fremme deres potentiale. Gennem praktiske arbejdserfaringer får de unge mulighed for at udvikle personlige og sociale færdigheder og finde retning mod uddannelse og job.

Det nye i NExTWORK er et stærkt fokus på at udvikle de unges arbejdsidentitet, opbygge relationer og netværk og lægge beslutningskraften hos de unge. Dette guider implementeringen af indsatsen: de unges arbejdsidentitet skal fremmes gennem arbejdserfaring, ved at gøre det muligt for dem at opbygge mange forskellige relationer i relevante netværk og ved hele tiden at fremme muligheden for, at de kan udfolde deres beslutningskraft for derigennem at finde retning.

NExTWORK er kommunalt forankret og udrulles i øjeblikket i Roskilde, København, Sønderborg, Vejle og Horsens Kommuner i 2-3-årige pilotprojekter. I hver kommune ansættes et team på 6 medarbejdere, der med afsæt i indsatsens principper faciliterer unge- og virksomhedsnetværket og støtter de unge på deres vej mod uddannelse og job. I de fem kommunale NExTWORK-indsatser deltager mere end 900 unge, og mindst 250 virksomheder tager aktiv del i netværket. Læs mere om indsatsen på: www.nextworks.dk

Unge fra NExTWORK København i samtale med beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, ROCKWOOL Fondens direktør Elin Schmidt samt medarbejdere fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

RESULTATOPGØRELSE

Resultatopgørelse DKK

Indtægter
106465860
Administrationsomkostninger *
9299419
Resultat før donationer
97166441
Donationer
102785262
Årets resultat
2368992

Kapital per 31. december 2018

Egenkapital
8080530078
* inkl. bestyrelseshonorar 2.368.992

+45 33 34 47 00
kontakt@rockwoolfonden.dk
rockwoolfonden.dk

Ny Kongensgade 6
1472 København K