14.07.2019
Danskerne fik færre børn efter finanskrisen

Danske kvinder fik færre børn efter finanskrisen i 2008, og selv 8 år efter, i 2016, var sandsynligheden for at få børn stadig ikke tilbage på førkriseniveauet. Finanskrisen havde dermed ikke kun voldsomme finansielle konsekvenser for Danmark, men trak også dybe spor ind i danskernes familieliv. Det viser et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, som er lavet i samarbejde med forskere fra Lausanne Universitet, Stockholm Universitet, Åbo Universitet og Universitetet i Oslo. I studiet har forskerne sammenlignet udviklingen i fertilitet på tværs af 1990’er-kriserne og efter finanskrisen i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Resultaterne viser, at sandsynligheden for at få børn faldt for kvinder både over og under 30 år og for kvinder på alle uddannelsesniveauer. Som illustreret i figur 1 faldt sandsynligheden for at få første barn med 15 procent i perioden fra 2008 til 2013 uden store forskelle på tværs af uddannelsesniveauer. Til gengæld er kvinder med uddannelse over grundskoleniveauet på vej tilbage til førkriseniveau hurtigere end kvinder med grundskoleuddannelse. I 2016, som er sidste år studiet dækker, var grundskoleuddannede kvinders sandsynlighed for at få første barn stadig 12 procent lavere, end den var i 2008. Derimod var denne sandsynlighed kun fem procent lavere for kvinder med uddannelse over grundskolen. Samtidig var det ikke kun sandsynligheden for at få første barn, der faldt efter krisen. Kvinder, der allerede var mødre, havde også lavere sandsynlighed for at få barn nummer to, tre eller fire i perioden efter finanskrisen.

Figur 1. Udvikling i sandsynligheden for at få første barn for forskellige uddannelsesniveauer for kvinder mellem 16 og 45 år,
2007-2016 (2008 som indeks 100)

Finanskrisen i 2008 dannede udgangspunkt for den største globale recession siden 1930’ernes store depression. Fra 2009 steg ledigheden, forbrugertilliden faldt, og den samlede omkostning for Danmark løb op i 12 procent af ét års forventet BNP. Det er dog ikke første gang, at økonomiske kriser påvirker danskernes sandsynlighed for at få børn. Krisen 1987-93, der fulgte i hælene på kartoffelkuren, førte også til lavere fertilitet. Her var det dog hovedsageligt kvinder under 30 år, som udsatte fertiliteten, hvorimod kvinder over 30 ikke sænkede deres tilbøjelighed til at få børn. Til sammenligning faldt sandsynligheden for at få børn for alle danske kvinder efter finanskrisen på tværs af alder. Det indikerer, at finanskrisen ikke blot fik danske familier til at udsætte det at få børn, men også fik dem til at få færre børn.

Finanskrisen ramte ikke alle nordiske lande lige hårdt, og de enkelte lande håndterede krisen på forskellig vis. Alligevel viser studiet, at sandsynligheden for at få børn faldt på samme vis på tværs af de nordiske lande.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed