04.02.2016
De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

Blandt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter langt de fleste i beskæftigelse efter kræftbehandlingen. Fire år efter kræftdiagnosen er andelen, der er i beskæftigelse, faldet med ca. 7 procentpoint pga. kræft: Ca. 72 % er i beskæftigelse, mens ca. 79 % ville have været i beskæftigelse, hvis de ikke havde fået kræft.

 

Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed af godt 15.000 personer, som fik en diagnose for kræft i 2000-2005, som var 30-60 år på diagnosetidspunktet, som overlevede kræftsygdommen i mindst 5 år, og som var i beskæftigelse to år før diagnosen. Denne gruppe er ved statistiske analyser sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke har nogen kræftdiagnose.

 

Den negative effekt af kræft på beskæftigelse fire år efter diagnosen er større, hvis man før diagnosen havde et job med høje krav til fysisk styrke og andre manuelle færdigheder eller lave krav til analytiske/boglige færdigheder. For at illustrere betydningen af jobtype kan kræftpatienterne opdeles i grupper efter omfanget af krav til fysisk styrke i jobbet, før de fik kræft.

 

Den negative effekt af kræft på beskæftigelse for den gennemsnitlige person i den fjerdedel, der havde job med størst krav til fysisk styrke, er ca. 4,5 procentpoint større end for den gennemsnitlige person i den fjerdedel med lavest krav til fysisk styrke.

 

Denne forskel afspejler både betydningen af jobkrav til fysisk styrke i sig selv og det forhold, at job med høje krav til fysisk styrke typisk også har høje krav til andre manuelle færdigheder og relativt lave krav til analytiske/boglige færdigheder.

Figur 1. Stigning i risikoen for ikke at være i job som følge af kræft 4 år efter diagnosen

Fig 1

Personer med job med høje krav til fysisk styrke før kræftdiagnosen har større risiko for ikke at være i job 4 år efter diagnosen.

 

Tilsvarende mønster for førtidspension

Faldet i beskæftigelse som følge af kræft modsvares i høj grad af en stigning i andelen, der modtager førtidspension. At få kræft øger risikoen for at være på førtidspension
4 år efter diagnosen med i gennemsnit 6,3 procentpoint for mænd og 5,2 procentpoint for kvinder. Effekten er ca. 3 gange større for den fjerdedel med størst krav til fysisk styrke i jobbet før kræft (hvor effekten er 9,5 procentpoint for mænd og 7,7 procentpoint for kvinder) som for den fjerdedel med mindst krav til fysisk styrke i jobbet (hvor effekterne er henholdsvis 3,1
og 2,7 procentpoint).

 

Figur 2. Stigning i risikoen for at være på førtidspension som følge af kræft 4 år efter diagnosen

Fig2

 

Personer med job med høje krav til fysisk styrke før kræftdiagnosen har større risiko for at være på førtidspension 4 år efter diagnosen.

 

Forskelle mellem højtuddannede og kortuddannede

Den negative effekt af kræft på chancen for at være i job fire år senere er større for ufaglærte end for personer med en videregående uddannelse (henholdsvis ca. 9 og 5 procentpoint), men denne forskel reduceres betydeligt, når der tages højde for, at effekten af kræft afhænger af typen af job, før man fik kræft.

 

En af forklaringerne på, at de negative effekter af kræft er relativt store for dem med kort uddannelse, kan således være, at deres jobmuligheder i højere grad er begrænset til job, der stiller visse krav til fysisk styrke, og at kræftsygdommen og dens behandling ofte har en negativ virkning på netop fysisk arbejdsevne.

 

Kræft påvirker ikke jobmobiliteten for dem, der fortsat er i beskæftigelse
For dem, som fortsat er beskæftiget fire år efter kræftsygdommen, er der ikke nogen påvirkning af jobmobilitet. Der er således ingen sammenhæng mellem at få kræft og sandsynligheden for at skifte arbejdssted, branche eller jobtype. Da kræft har en negativ virkning på arbejdsevnen for mange personer, kunne man forvente, at kræft ville medføre et øget behov for at skifte til mindre krævende job, fx job med mindre krav til fysisk styrke. Men den sammenhæng kan altså ikke ses i analyserne.

 

En årsag hertil kan være, at der også er en modgående mekanisme. At skifte til et mindre krævende job kan således være vanskeligt i praksis, især hvis det indebærer, at man må skifte arbejdsplads. Det kan være vanskeligt at få et job hos en anden arbejdsgiver efter en lang periode med sygefravær pga. en alvorlig sygdom som kræft, og selv når det kan lade sig gøre at få et job hos en anden arbejdsgiver, kan lønmodtageren opfatte det som mere risikabelt end at blive i det hidtidige job.

 

Denne mekanisme kan måske være udtryk for, at arbejdsmarkedet ikke er tilstrækkeligt fleksibelt, således at mange personer, der har brug for at skifte jobtype pga. nedsat arbejdsevne, ikke får mulighed for det (eller vælger ikke at gøre det), og i stedet ender med at forlade arbejdsstyrken.

En anden mulig forklaring på, at der ikke er en sammenhæng mellem at få kræft og at skifte til mindre krævende job, kan imidlertid være, at man i data kun kan se en ændring i jobtype, når en person skifter jobkategori (dvs. skifter mellem de godt 500 forskellige fagklassifikationer/ DISCO-koder, som anvendes af Danmarks Statistik).

 

Der kan således i realiteten godt ske en vis ændring i jobindhold, selvom en persons job er uændret ifølge den statistiske opgørelse. Endnu et forbehold, der må tages, er, at denne del af
analysen ikke afspejler egentlige årsagsmæssige effekter af kræft, da den kun omfatter de personer, der faktisk forbliver i beskæftigelse. For især kræftoverlevernes vedkommende
må det forventes, at dem med godt helbred i øvrigt og med fokus på en arbejdsmarkedskarriere er overrepræsenteret.

 

Den samlede indkomst reduceres kun lidt som følge af kræft 

Effekterne af kræft på indkomst er omtrent lige store for mænd og kvinder. Erhvervsindkomsten reduceres med ca. 10 % efter kræft, altså lidt mere end svarende til faldet i beskæftigelse, men den samlede indkomst (inkl. overførsler fra det offentlige) reduceres kun med ca. 3 %. Disse resultater, som dækker samtlige kræftformer bortset fra hudkræft, svarer omtrent til resultaterne fra tidligere analyser, som kun omfattede bryst- og tarmkræft.

 

Uddannelsesniveau og typen af job, før man fik kræft, har ikke betydning for, hvor meget indkomsten reduceres som følge af kræft.

 

Boks 1

 

Boks 2

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed