12.12.2015

Den enkelte tilsynsførende spiller kun en lille rolle for tilbagefald til kriminalitet

Rockwool Fondens Forskningsenhed har d. 9. december publiceret ny forskning om kriminalitet i Danmark. Et af de undersøgte områder var effekten af de individuelle tilsynsførende.

Det har kun lille betydning for, om en dømt vælger at fortsætte eller forlade sin kriminelle løbebane, om han får den ene eller den anden tilsynsførende socialrådgiver. Om fremtiden bevæger sig i den ene eller anden retning, afhænger nemlig mest af den dømte selv.

Det viser en analyse af, hvilken betydning det har for prøveløsladte og mennesker med betingede domme, om de får den ene eller anden tilsynsførende.

Det er undersøgt, om der er nogen sammenhæng mellem den enkelte tilsynsførende, og hvordan det siden går den dømte i forhold til fortsat kriminalitet, arbejdsmarkedstilknytning og løn. Svarene er henholdsvis en smule, en lille smule og ikke noget.

Knap 22.000 tilsyn blandt godt 400 tilsynsførende i perioden 2002­-2009 er undersøgt, men eventuelle effekter er kun målt på københavnske data. Forklaringen på dette er simpel: I resten af landet dækker de tilsynsførende hver deres boligområder. Og da der er stor forskel på, hvem der bor hvor, vil bopælen (ikke den tilsynsførende) kunne forurene et resultat. Men ikke i København: Her roterer tilsynene. En ny sag tilfalder den, der står som den næste på listen. De københavnske data indeholder godt 2.000 tilsyn udført af 36 tilsynsførende.

Tabellen nedenfor viser, hvor stor en del af klienterne der falder tilbage til kriminalitet indenfor to år, alt efter om man kontrollerer statistisk for forskelle mellem de tilsynsførende eller ej. Det ses, hvordan langt størstedelen af klienterne – de 90 procent – klarer sig stort set identisk, uanset om man tager højde for den tilsynsførende eller ej. Deres tilbagefald ligger på mellem 45 og 65 procent.

Matrix

Det er primært blandt de tilsynsklienter, der i forvejen havde det laveste tilbagefald til kriminalitet, at det for alvor gør en forskel, om man får den ene eller den anden tilsynsførende.

Blandt de fem procent, der klarer sig dårligst, og altså har højest tilbagefald til kriminalitet, betyder den tilsynsførende en smule. Det vil sige, at nogle tilsynsførende faktisk fører til højere recidiv blandt deres klienter.

Men blandt de fem procent, der klarer sig bedst, og som altså har lavest tilbagefald til kriminalitet, betyder den tilsynsførende mere. Tager man ikke højde for den tilsynsførendes betydning, er tilbagefaldet for denne gruppe på mellem 39 og 47 procent. Men nogle tilsynsførende formår at få deres klienters kriminelle recidiv helt ned på 10 procent – en markant forbedring.

Samme billede gør sig gældende mht. afhængighed af offentlig forsørgelse. Men ikke mht. løn, her spiller forskellen på tilsynsførende ingen rolle.

Tre fund
I analyserne viser der sig tre ting.
 Det ene er, som nævnt, at de tilsynsførende rent faktisk har en vis betydning for klienterne. Nogle tilsynsførende yder et bidrag til, at færre klienter falder tilbage i kriminalitet. Andre har indflydelse på, at de dømte har en lidt større tendens end andre til at finde arbejde. Mens andre igen har betydning på de samme områder, men i negativ retning. Det andet, der viser sig, er, at der ikke er nogen former for systematik i den betydning, de tilsynsførende har. Den tilsynsførendes alder, køn og civilstand spiller ingen rolle. De forskelle, der er på deres betydning for klienterne, bunder tilsyneladende i noget individuelt hos den tilsynsførende. Fx forskelle i, hvordan de fører tilsyn.

Det tredje er, at betydningen af de tilsynsførende er lille, når man holder den op mod betydningen af karakteristika ved klienten. Netop forskelle klienterne imellem betyder langt mere fx i forhold til tilbagefald til kriminalitet. Risikoen for ny kriminalitet er stor, hvis klienten er en ung mand uden megen uddannelse, og hvis han før straffen havde en ringe indkomst.

Lige behandling
Dømte får i to situationer tilsynsværger – ved betingede domme (fx almindeligt betingede domme og betingede domme med vilkår om samfundstjeneste) og prøveløsladelser. En betinget dom med vilkår om tilsyn er, udover bøde, den hyppigst forekommende straf i Danmark. Den tilsynsførende skal dels kontrollere, at klienten overholder sine forpligtelser, dels hjælpe og støtte i forhold til resocialisering.

I en del af litteraturen omkring emnet er vurderingen, at det for klienten er lidt af et lotteri, om man får en god eller dårlig tilsynsførende. Og det er vurderingen, at det har betydning – præcis som læreren har betydning for et barns fremtid.

Men de danske data kan altså kun i begrænset omfang understøtte denne vurdering. En forklaring kan være, at danske tilsynsførende har mindre individuel handlefrihed i forhold til udenlandske kolleger. Et tilsynscirkulære fra 1996 strukturerer ganske stramt, hvad de skal og ikke skal. På den måde kan det tænkes, at der i Danmark er større lighed i straffuldbyrdelsesloven end andre steder.

Der er i øvrigt intet i denne analyse, som viser, hvilken effekt tilsyn som sådan har. Forskellen på tilsyn og manglen på samme er ikke målt.

Data i analysen er som nævnt fra 2002­-2009. Siden da har Kriminalforsorgen restruktureret området. Der er tale om en større ensretning af de redskaber, man bruger i tilsynsarbejdet, hvorfor formodningen vil være, at forskellene mellem de tilsynsførende i dag vil være endnu mindre.

Tilsyn

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed