11.12.2015

Fodlænkeafsoning redder parforhold

ROCKWOOLFondens Forskningsenhed har d. 9. december publiceret ny forskning om kriminalitet i Danmark. Et af de undersøgte områder var fodlænkens betydning for parforhold.

En dømt mand har langt større chance for at bevare sit ægteskab eller parforhold, hvis han afsoner sin straf med fodlænke hjemme frem for i et fængsel.

Det viser en analyse, der sammenligner 2.700 mænd, der er dømt efter straffeloven, og som har afsonet henholdsvis før og efter fodlænkeordningen blev indført i 2008 som afsoningsform for personer over 25 år.

Risikoen for at miste den partner, man havde på straftidspunktet, er lavere blandt dømte, der afsonede efter reformen i 2008, jf. figuren nedenfor.

De, der afsonede efter fodlænke blev en mulighed, var i højere grad i stand til at bevare deres parforhold efterfølgende.

De, der afsonede efter fodlænke blev en mulighed, var i højere grad i stand til at bevare deres parforhold efterfølgende.

Det var ikke alle dømte efter reformen, der afsonede med fodlænke. Ved reformen i 2008 blev fodlænke gjort tilgængelig for visse dømte med en dom på op til tre måneder. Det betød, at hvor alle dømt før reformen afsonede i fængsel, så valgte omkring fire ud af ti dømte efter reformen nu fodlænken.

Tallene i figuren sammenligner mænd dømt før og efter reformen. Det betyder alle dem, der afsonede efter, altså også de seks ud af ti som fortsat kom i fængsel. Men tages der højde for, at det altså var under halvdelen, der afsonede med fodlænke efter reformen, finder man, at forskellen i procentdelen, der har mistet sin partner fire år efter afsoning, er på hele 21 procentpoint. De mænd, der faktisk afsonede med fodlænke, havde altså markant bedre chance for at beholde deres partner end sammenlignelige mænd, der afsonede med tremmer for vinduerne.

Afsoning med fodlænke bidrager ikke alene til færre opløste parforhold. Det påvirker også, om afsonerne – uanset om de havde en partner på afsoningstidspunktet – siden bliver i stand til at finde en partner. Fire år efter afsoningen havde 31 procent blandt mænd dømt før reformen en partner. Den tilsvarende andel blandt mænd dømt efter reformen var 36 procent, altså lidt højere. Men tager man igen højde for, at det er forskellige typer af mænd, som henholdsvis afsoner med fodlænke og i fængsel, er forskellen hele 12 procentpoint.

Tre mulige forklaringer
Der tegner sig en række mulige forklaringer på, at fodlænkeafsoneres parforhold i højere grad overlever afsoningen. Den første er, at det er mindre socialt skadeligt, stigmatiserende, at afsone hjemme. Ikke kun er det stigmatiserende for den, der skal i fængsel. Det gælder også partneren – der fremstår som én, der er sammen med en fængslet. Den anden forklaring er, at fængsling betyder tab af human kapital. Man mister måske sit arbejde og lærer nye kriminelle færdigheder, imens man er i fængsel.

Den tredje er, at afsoning hjemme gør det muligt at bevare en bedre kontakt til sin kone, fordi man ikke er fysisk adskilt.

De tre ting samlet – mindre stigmatisering, større opretholdelse af human kapital og den manglende fysiske adskillelse – kan være afgørende for, at risikoen for et brudt parforhold er mindre. Simpelthen fordi man, alt i alt, forbliver en mere attraktiv partner end en, der kommer i fængsel og oplever følgevirkningerne af at være inden for murene.

Mere end 40 dage
Det er de dømte med straffe over 40 dage, hvis parforhold har størst fordel af fodlænkeordningen. Det er nemlig i denne gruppe, at forskellen i hyppigheden af skilsmisser og brudte samlivsforhold er størst, når man sammenligner fængslede og fodlænkestraffede.

Måske er det et udtryk for, at kortere tids adskillelse fra partneren ikke er lige så problematisk som længere tids adskillelse. Den tolkning understøttes af anden international forskning på området.

Forskningsartiklen kan findes her

Fakta: Brug af fodlænke

I 2005 blev det for første gang i Danmark muligt for personer, der var idømt en ubetinget fængselsstraf, at ansøge Kriminalforsorgen om at afsone straffen i hjemmet med elektronisk fodlænke.

Dengang kunne kun færdselslovsforbrydere, med en maksimal straflængde på tre måneder, komme i betragtning til fodlænke. Siden da er brugen af fodlænke steget markant, især hjulpet på vej af politiske reformer, der har tilladt afsoningsformen til stadig flere grupper af afsonere. I dag kan man således afsone en ubetinget fængselsstraf på op til seks måneder i hjemmet, uanset kriminalitetstypen.

Det er dog ikke alle ansøgere til fodlænkeafsoning, der får tilladelse. Kriminalforsorgen undersøger den dømtes personlige forhold nærmere før og under afsoningen. Det skal fx være muligt for Kriminalforsorgen at overvåge afsoneren på bopælen. Man må fx ikke bo på hotel eller herberg.

Man skal som afsoner være i beskæftigelse eller uddannelse, hvis man er dømt før den 1. juli 2013. Er man dømt senere, er beskæftigelse ikke et krav, hvis man er pensionist, førtids- pensionist, efterlønsmodtager eller langtidssygemeldt, eller hvis man kun skal afsone 30 dage eller mindre. Personer over 18 år, som afsoneren deler bolig med, skal i øvrigt godkende afsoningen i hjemmet.

Afsoneren skal som udgangspunkt deltage i et kriminalitetsforebyggende program hos Kriminalforsorgen, ligesom afsoneren skal acceptere overvågningen og uanmeldte kontrolbesøg.

I 2014 ansøgte i alt 3.102 dømte om at komme til at afsone deres straf i fodlænke. Der blev givet 2.686 tilladelser. 256 blev tilbagekaldt, efter at afsoningen var iværksat. De pågældende blev herefter umiddelbart overført til fængsel eller arresthus til fortsat afsoning.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed