26.12.2021

Forøget risiko for psykisk sygdom hos flygtningefædre inden familiesammenføring

Flygtningefædre, der venter på, at deres familie skal komme til Danmark, har dobbelt så stor risiko for at få en psykiatrisk diagnose som de flygtningefædre, der har fået deres nære familie til landet. Det viser en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Undersøgelsen fokuserer på fædre med flygtningebaggrund, som ankommer alene til Danmark og senere får deres familie hertil. Det undersøges, om dét at vente på familien hænger sammen med fædrenes risiko for at blive diagnosticeret med enten psykose, skizofreni, affektive sindslidelser eller nervøse og stressrelaterede tilstande. Blandt fædrene dækker de to sidstnævnte diagnoser især over depression og posttraumatisk stresssyndrom.

Forskerne har set nærmere på flere forskellige typer ventetid. For det første asylbehandlingstiden, som er tiden, fra fædrene ansøger om asyl, til de modtager deres opholdstilladelse. For det andet ventetiden på familiesammenføring, altså tiden, fra fædrene har fået opholdstilladelse, til deres familie ankommer til landet. Og endelig summen af de to: Den samlede ventetid.

Derudover er det undersøgt, om risikoen for alvorlig psykisk sygdom bliver ved med at være forhøjet, efter familien er kommet, og om længere ventetid er forbundet med højere risiko. Den overordnede konklusion er, at alle former for ventetid er forbundet med øget risiko.

Figur 1. Flygtningefædres risiko for psykisk sygdom hænger sammen med ventetid

Derudover er det undersøgt, om risikoen for alvorlig psykisk sygdom bliver ved med at være forhøjet, efter familien er kommet, og om længere ventetid er forbundet med højere risiko. Den overordnede konklusion er, at alle former for ventetid er forbundet med øget risiko.

Den samlede ventetid

Hvad angår den samlede ventetid er der en tendens til, at længere ventetid er forbundet med højere risiko for psykisk sygdom. Sammenlignet med fædre, der venter 0–8 måneder på at få deres familie til Danmark, har fædre med længere ventetid mellem halvanden gang og dobbelt så stor risiko for psykisk sygdom. Undersøgelsen tyder også på, at risikoen stiger med længere ventetid, men forskellen mellem at vente for eksempel 12-17 måneder og 18-24 måneder er ikke statistisk signifikant.

Ventetid på asyl og på familiesammenføring

I forhold til de forskellige former for ventetid tyder resultaterne på, at det især er varigheden af ventetiden på en asylafgørelse, som øger risikoen for psykisk sygdom. Når det gælder ventetiden på familiesammenføring, er det mere selve det at være adskilt fra familien, efter man selv har fået asyl, der er forbundet med en øget risiko – ikke, hvor længe adskillelsen varer. Belastningen ser med andre ord ud til at være nogenlunde ens, i tiden efter fædrene har fået opholdstilladelse og til deres familie kommer, uanset om fædrene venter for eksempel 6 eller 18 måneder.

Endelig viser undersøgelsen, at selv efter familien er kommet, har fædre med en samlet ventetid på mere end halvandet år en forhøjet risiko for psykisk sygdom i de første år efter familiesammenføringen.

Læs mere i vores kort nyt

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed