11.12.2015

Hurtigere fængsel øger tilbagefald til kriminalitet

Rockwool Fondens Forskningsenhed har d. 9. december publiceret ny forskning om kriminalitet i Danmark. Et af de undersøgte områder var betydningen af hurtigere afsoning.

De, der indsættes i fængsel som helt unge, begår efterfølgende mere kriminalitet i forhold til dem, der må vente lidt med den første afsoning. Det viser en analyse af godt 500 meget unge mænd, der i midten af 1990’erne måtte afsone deres første fængselsstraf.

Konkret sammenligner analysen unge voldsmænd, som modtog deres straf før og efter en praksisændring i 1994.

Ændringen, der kom i forbindelse med den såkaldte voldspakke fra samme år, gik ud på at sætte de unge voldsmænd i fængsel straks efter, at de modtog dommen. Det betød, at dømte herefter kom i fængsel et halvt år tidligere i livet: I stedet for, som hidtil, at være 19,7 år ved indsættelsen, så blev de nu sat ind som 19,1­årige.

Ved sammenligning af de to grupper viser det sig, at de, der blev fængslet i den helt unge alder, sidenhen dømtes for mere kriminalitet. Dette ses af figuren nedenfor, som viser antallet af domme hvert år op til de blev 30 år for de unge dømt før og efter ændringen.

Gruppen af unge, der blev indsat første gang i en tidligere alder, dømmes ef- terfølgende for mere kriminalitet i forhold til gruppen, der var lidt ældre, da de fik første indsættelse.

Gruppen af unge, der blev indsat første gang i en tidligere alder, dømmes efterfølgende for mere kriminalitet i forhold til gruppen, der var lidt ældre, da de fik første indsættelse.

Forskellen på de unges kriminalitet var statistisk sikker, da de unge mænd var 20 og 21 år. Her dømtes de, der blev fængslet i den helt unge alder, i gennemsnit for 0,11 og 0,09 flere domme i forhold til dem, der var lidt ældre ved indsættelsen.

Og det er ikke, fordi de var mere kriminelle i udgangspunktet. Før fængslingen lignede de to grupper hinanden på alle væsentlige baggrundskarakteristika.

Yngre mere modtagelige
At unge lovovertrædere skal mærke en konsekvens straks, er et argument, der ofte fremføres i den offentlige debat. Logikken bag argumentet er ikke svær at forstå: Konsekvent sanktion må formodes at afskrække den unge mere i forhold til en sanktion, der falder på et senere tids­ punkt.

Men resultatet i denne analyse peger i den modsatte retning. Forklaringen på dette kan være, at fængselsstraf er voldsomt stressende for den indsatte. Jo yngre man er, desto mere modtagelig er man for skadelige effekter af stress, der kan føre til antisocial adfærd blandt unge. På samme måde er det muligt, at det stresser, at der er kortere tid til at forberede sin indsættelse.

En anden forklaring kunne være, at de unge mænd, der var lidt ældre ved indsættelse, blev løsladt lige efter, at deres generelle risiko for at begå kriminalitet havde toppet. De unge mænd, der var lidt yngre, blev løsladt, lige før den toppede. Altså ganske enkelt en dårligere timing af indsættelsen.

En tredje forklaring kunne være, at ventetiden fra sigtelse til afsoning reelt skal ses som en del af den samlede straf. Er dette tilfældet, sænkede straksindsættelserne den samlede straf for simpel vold. Og den lavere afskrækkende betydning af straffen gav så den højere efterfølgende kriminalitet.

Voldspakken fra 1994
I maj 1994 vedtog Folketinget en lovpakke, der blev kendt som voldspakken. Denne indeholdt en række strafskærpelser – fx straf for gentagen vold, for vold mod personer, der er særligt udsatte for dette overgreb i arbejdet, og for vold eller trusler imod vidner.

Til gengæld skete der ingen skærpelse i forhold til første dom for simpel vold – altså de sager, som undersøges i denne analyse. Men Rigsadvokaten indskærpede, at sagsbehandlingstiden skulle ned. Der måtte maksimalt gå 30 dage fra sigtelse til domsforhandlinger, domsforhandlingerne måtte maksimalt tage 7 dage, og der måtte heller ikke gå mere end 30 dage, fra voldsmanden modtog sit indsættelsesbrev, til han faktisk blev indsat.

Det er disse indskærpelser samt det faktum, at førstegangsvoldsmænd ikke blev ramt af strafskærpelse i forbindelse med voldspakken, som analysen benytter sig af.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed