06.10.2016

Hvad beskæftiger indvandrere sig med i Danmark?

Det er velkendt, at mange indvandrere har en langt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere. Men de, som kommer i beskæftigelse, hvad beskæftiger de sig med? Dette spørgsmål søges besvaret i en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed: Indvandreres beskæftigelse i Danmark.

Analysen baseres på den såkaldte DISCO-fagklassifikation. Ikke alle beskæftigede har tilknyttet en DISCO-kode, da det primært er virksomheder med 10 eller flere ansatte, der indberetter DISCO-oplysninger for deres ansatte. Af analysen fremgår det, at der er stor forskel på, hvad de forskellige typer af indvandrere i Danmark beskæftiger sig med. Indvandrere fra de gamle EU-lande samt Norge og Island (EU15+) beskæftiger sig i høj grad med det samme som danskere. Der er dog en større andel af indvandrere fra disse lande ansat i job, der typisk kræver lang videregående uddannelse, end hvad der gælder for danskere. Det fremgår af nedenstående tabel, der viser fordelingen af indvandrere og danskere på forskellige typer af job, afhængig af, hvilket uddannelsesindhold der typisk anvendes til varetagelse af det pågældende job.

Beskæftigelse af indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande (EU13), og fra mindre udviklede lande, er til gengæld koncentreret på forholdsvis få jobtyper – og langt mere koncentreret end danskeres. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at indvandrere fra EU13 og fra de mindre udviklede lande i vid udstrækning konkurrerer om de samme typer af job – og det er i høj grad job, der kræver få kvalifikationer. Ca. 54 procent af indvandrere fra EU13 varetager ufaglærte job – og blandt indvandrere fra mindre udviklede lande er det ca. 40 procent. For så vidt angår indvandrere fra EU13, er der også en klar tendens til, at en voksende andel bliver ansat i job for ufaglærte. Dvs., at den store beskæftigelsesindvandring fra de relativt nye EU-lande har overvejende – og i voksende grad – været koncentreret i ufaglærte job.

Hvis man mere konkret ser på, hvilke typer af job de forskellige indvandrergrupper varetager, er den jobtype, der er mest almindelig blandt indvandrere fra EU15+: ”Undervisning og forskning ved universiteter og højere læreanstalter”. Det gælder således for 6,5 procent af de, der er i arbejde. For de andre typer af indvandrere er den mest almindelige jobtype: ”Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer”. For indvandrerne fra EU13 er det 20,5 procent, der arbejder med rengøring, og for indvandrere fra mindre udviklede lande er det 16,6 procent.

Rengøring er således blevet en aktivitet, der i voksende omfang varetages af indvandrere, hvilket også fremgår af figuren. Den viser, hvor stor en andel af rengøringsjob i Danmark, der udføres af indvandrere. Tallene før og efter 2010 er ikke fuldt sammenlignelige, da rengøringsaktiviteter er snævrere defineret fra 2010 og fremefter. Det fremgår dog med al tydelighed, at en voksende andel af rengøringsaktiviteterne i Danmark udføres af indvandrere, og i 2013 er det 36 procent.

Danskeres og indvandreres fordeling på forskellige typer job, 2013

Kort nyt sept Tabel 1-1

Kilde: Egne beregninger baseret på registre fra Danmarks Statistik.

Note: Lang videregående er defineret som ansættelse i job, hvor mere end 50 procent af de ansatte har en lang videregående uddannelse; Mellemlang videregående er defineret som ansættelse i job, hvor mere end 50 procent af de ansatte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men færre end 50 procent har en lang videregående uddannelse. De øvrige kategorier er defineret tilsvarende. Ufaglærte er således job, hvor mere end 50 procent af de ansatte ikke har et af de øvrige uddannelsesniveauer.

Andel af rengøringsaktiviteter, der udføres af indvandrere

Kort nyt sept Figur 1-2

Note: Rengøring m.v.  er defineret som jobs med Discokoden 91. Det betyder, at kategorien før 2010 består af ”Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste, telefon- og dørsalg m.v.” Fra 2010 og frem består den kun af ”Rengøringsarbejde”.

Kilde: Egne beregninger baseret på registre fra Danmarks Statistik.

Denne artikel er en gentagelse af teksten i Kort Nyt bag udgivelsen. Både Kort Nyt og arbejdspapiret kan downloades her fra siden.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed