09.01.2016

Kriminaliteten, men også beskæftigelsen falder, når nye patienter med psykiske sygdomme indlægges

Psykiatrien har gennemgået store ændringer over de seneste årtier. En af de mest markante ændringer har været den øgede brug af behandling i patienternes nærmiljø, som alternativ til en egentlig indlæggelse på et hospital. Et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Stockholms Universitet afdækker de mulige konsekvenser af denne praksis ved at studere effekterne af indlæggelse på et psykiatrisk hospital.

 

Patienter, som oplever deres første indlæggelse på et psykiatrisk hospital, har efterfølgende lavere risiko for at begå kriminalitet end sammenlignelige personer, der søger psykiatrisk hjælp, men ikke bliver indlagt på et hospital. De har også lavere risiko for at blive indlagt på et almindeligt hospital for selvskadelig adfærd som fx selvmordsforsøg.

 

Patienter, der indlægges, har dog også større risiko for senere genindlæggelse på et psykiatrisk hospital, og de oplever faldende arbejdsmarkedstilknytning.

 

I analysen undersøges alle danske personer mellem 18 og 45 år, som havde deres første kontakt til et psykiatrisk hospital i årene 1999-2001. Det senere livsforløb for personer, som bliver indlagt på et psykiatrisk hospital, er ikke sammenligneligt med den generelle befolknings livsforløb, da de to grupper adskiller sig på mange områder. Derfor udnytter undersøgelsen, at patienter, som kontakter et hospital på dage med mindre travlhed, har større sandsynlighed for at blive indlagt, end patienter som kontakter et hospital på dage med megen travlhed. Herved analyseres årsagssammenhænge, da resultaterne bygger på en sammenligning af personer, som i gennemsnit er identiske på alle områder på nær, at nogle blev indlagt, og andre ikke blev indlagt, fordi de kontaktede hospitalet på forskellige dage.

 

Kortvarig pacificeringseffekt på kriminalitet
Når personer indlægges ved første kontakt til et psykiatrisk hospital, falder deres efterfølgende kriminalitet inden for det næste år med 14 kriminelle handlinger per 100 indlagte. Det er selve perioden, man er indlagt, der forårsager faldet.

 

”Mulighederne for kriminalitet er selv sagt stærkt reducerede, mens man er indlagt. Så på den måde virker indlæggelsen som en form for pacificering, fordi patienten ikke er ude i samfundet, mens indlæggelsen foregår. Det stemmer også overens med, at vi hovedsageligt ser effekten for de patienter, som har de sværeste diagnoser,” siger forsker Rasmus Landersø.

 

Samtidig falder risikoen for selvskadelig adfærd også, men her er der ikke tegn på en pacificeringseffekt.

 

Langvarige fastholdelseseffekter
Hvis førstegangspatienter indlægges, stiger deres sandsynlighed for at opleve endnu en indlæggelse de følgende tre år. Stigningen skyldes ikke, at patienterne opsøger de psykiatriske hospitaler mere, men udelukkende at patienterne har større sandsynlighed for at blive indlagt, hvis de opsøger hospitalerne.

 

Indlæggelse leder også til en øget risiko for, at førstegangspatienter går fra at være på arbejdsmarkedet til at stå uden for dette og i stedet modtage førtidspension eller lignende ydelser uden beskæftigelseskrav.

 

”Patienter, som indlægges ved første kontakt, får nemmere ved at blive indlagt igen ved senere kontakter. Samtidig er en psykiatrisk diagnose og indlæggelseshistorie blandt de kriterier, som gør folk berettiget til ydelser uden beskæftigelseskrav. Tilsammen skaber det en fastholdelse, hvor folk forbliver inden for det psykiatriske behandlingsmiljø og forlader arbejdsmarkedet. Det er en effekt, vi særligt finder blandt patienter med mindre kraftige lidelser,” siger forsker Rasmus Landersø.

Hør Rasmus i P1 Morgen her. Indslaget starter ved tiden 8:36.

Forfattere

Rasmus Landersø
Forskningsprofessor

Se Biografi og udgivelser 

Peter Fallesen
Forskningsprofessor

Se Biografi og udgivelser 

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed