09.01.2016

Indlæggelser fører til højere risiko for efterfølgende indlæggelse og afgang fra arbejdsmarkedet

Personer, der indlægges ved deres første kontakt med psykiatrien, har større risiko for at blive genindlagt og for at forlade arbejdsmarkedet.

 

Resultater fra analysen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at tre år efter første kontakt med det psykiatriske system var indlagtes risiko for ikke at være i beskæftigelse 24 procentpoint højere end personer, der ikke blev indlagt ved første kontakt. Deres risiko for at blive genindlagt inden for tre år var 20 procentpoint højere, mens deres sandsynlighed for at genopsøge det psykiatriske system var uændret i forhold til personer, der ikke blev indlagt. Analysen tager højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilke personer der bliver indlagt ved første kontakt.

 

Fra beskæftigelse til uden for arbejdsstyrken
Det 24 procentpoints fald i beskæftigelse for personer, der blev indlagt ved første kontakt, blev modsvaret af en lignede stigning i sandsynligheden for at stå uden for arbejdsmarkedet. Figur 2 viser effekten af indlæggelser på arbejdsmarkedstilknytning per 100 indlagte. Her ses der store ændringer i antallet, der er beskæftiget, og antallet der helt står uden for arbejdsmarkedet.

 

Yderligere indlæggelse og fastholdelse
Yderligere indlæggelser i tiden efter første indlæggelse kan være en del af forklaringen på bevægelsen fra beskæftigelse til ydelser uden for arbejdsmarkedet. En person, som blev indlagt ved første kontakt, havde i gennemsnit 20 procentpoints højere sandsynlighed for at opleve en ny indlæggelse inden for de følgende tre år. Samtidig var personer, der blev indlagt, ikke mere tilbøjelige til efterfølgende at kontakte et psykiatrisk hospital. Således var efterspørgsel efter behandling efter første kontakt ikke målbart anderledes hos dem, der blev indlagt, end hos dem, der ikke blev indlagt.

 

Psykiatriske indlæggelser kan berettige patienten til ydelser uden aktiverings- og beskæftigelseskrav. Derved bliver der tale om en fastholdelse, hvor personer, der blev indlagt ved første kontakt, i højere grad forbliver i en patientrolle gennem genindlæggelser, og derved også forlader arbejdsmarkedet. Hvorvidt det er positivt eller negativt for den indlagtes mentale sundhed og velfærd, siger resultaterne dog ikke noget om.

 

Hovedsageligt kvinder og folk med mindre svære lidelser
I analysen undersøges det yderligere, hvem det er blandt de indlagte, der er mest tilbøjelige til at opleve genindlæggelser og afgang fra arbejdsmarkedsmarkedet. Det er specielt kvinder og indlagte med mindre svære lidelser, som oplever en øget sandsynlighed for senere genindlæggelser og for at forlade arbejdsmarkedet.

 

En mulig forklaring er, at patienter med svære lidelser oftest oplever flere indlæggelser og meget lave erhvervsfrekvenser, hvorfor den initiale indlæggelse ikke ændrer meget i forhold til senere hospitalsbesøg og arbejdsmarkedstilknytning.

 

Effekten af indlæggelse på arbejdsmarkedstilknytning per 100 indlagte målt tre år efter første kontakt.

2

Resultater tager højde for, at det ikke er tilfældigt, hvorvidt en person bliver indlagt eller ej. For hver 100 ekstra, der indlægges, er der 24 færre beskæftiget tre år senere, og 19 flere på ydelser uden for arbejdsmarkedet. Indlæggelser fører til færre i beskæftigelse og flere på ydelser uden beskæftigelseskrav.

 Note: Søjlerne for Beskæftiget og Uden for arbejdsmarkedet er signifikant forskellig fra 0 på henholdsvis et 1 pct. og 5 pct. niveau. Søjlen for  Arbejdsløs er ikke signifikant forskellig fra 0. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed

 

Forfattere

Rasmus Landersø
Chef for uddannelse og familie, forskningsprofessor

Se Biografi og udgivelser 

Peter Fallesen
Forskningsprofessor

Se Biografi og udgivelser 

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed