11.12.2015

Iværksættere opretter job for faglærte og ufaglærte

Imens etablerede virksomheder i stor stil nedlægger job for ufaglærte og faglærte, så mere end opvejes dette af de job, der bliver oprettet i danske iværksættervirksomheder.

Det viser studiet Beskæftigelseseffekter af iværksætteri, som undersøger jobskabelsen og den tilsvarende jobnedlæggelse i den private sektor. Studiet er gennemført af Johan Kuhn, Nikolaj Malchow-Møller og
Anders Sørensen i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Helt konkret er det undersøgt, hvor mange job der i perioden 2002-2007 er oprettet og nedlagt. De er fordelt på iværksættere og allerede eksisterende virksomheder og er opgjort efter, hvilken uddannelse individet, der besætter jobbet, har.

Som det fremgår af figuren, er billedet ganske klart. De etablerede virksomheder nedlægger i perioden 40.000 ufaglærte og 61.000 faglærte job. Modsat ser det ud for iværksættervirksomhederne, der opretter henholdsvis 63.000 ufaglærte og 78.000 faglærte job. Altså et samlet plus på 40.000 inden for disse uddannelseskategorier.

Opretter andre job
De etablerede virksomheder gør dog andet og mere end blot at nedlægge job. De opretter også arbejdspladser, blot inden for andre uddannelseskategorier.

I økonomkredse har det længe været overbevisningen, at kun iværksættere – nye virksomheder, start-ups – skaber mere og ny beskæftigelse. Etablerede virksomheder, derimod, bidrager ikke. Nok slår de løbende job op, men disse job modsvares af et lige så stort, eller måske større, antal jobnedlæggelser andre steder i virksomheden eller i andre eksisterende virksomheder.

Dette studie nuancerer denne visdom. For, som det fremgår af figuren, opretter de etablerede virksomheder også job. De gør det blot til mennesker med en videregående uddannelse. Så mens iværksætterne formår at skabe job, der retter sig mod alle uddannelsesniveauer, forholder det sig anderledes med de etablerede, som især skaber nye job til de højtuddannede.

Studiet er i øvrigt ganske unikt, da det bygger på data, hvor det er muligt at kende forskel på reelt nye og etablerede virksomheder. Når dette tidligere er gjort, har der som regel været en række fejlkilder – den mest åbenlyse, at man reelt ikke har sammenlignet iværksættere og eksisterende virksomheder, men derimod små og store virksomheder. En anden åbenlys fejlkilde er, at mange nye virksomheder blot har været formelt nye og ikke reelt nye.

Langt større bruttobevægelser
De ovennævnte jobskabelser og tilsvarende nedlæggelser er i øvrigt nettotal. Når etablerede virksomheder fx har nedlagt 40.000 ufaglærte job, dækker det over, at de i perioden, brutto, har skabt 200.000 job, men samtidig nedlagt 240.000.

Bruttobevægelserne på det danske arbejdsmarked er voldsomme, jf. tabel 1 på side 5. I 2002 var der 1,8 mio. job i virksomhederne. I løbet af de næste fem år blev der brutto skabt en halv gang så mange nye job, nemlig 880.000. Samtidig blev der dog nedlagt 730.000, hvilket giver et plus på 150.000 job.

iværksætter_fig2

Iværksætterne skaber job til alle uddannelsesniveauer, men især til ufaglær- te og erhvervsuddannede. Netop den type job nedlægger de etablerede virk- somheder, der dog viser sig at skabe job til mennesker med en videregående uddannelse.

Om data bag analysen
Historisk har det vist sig at være svært at skabe sikker viden om forskelle på nye iværksættervirksomheder i forhold til allerede etablerede ditto.

En meget stor del af den viden, der eksisterer, bygger på sammenligning af små og store virksomheder. Problemet er det indlysende, at små virksomheder jo blot er små – ikke nødvendigvis nye, endsige iværksættere.

Nye virksomheder er heller ikke nødvendigvis reelt nye virksomheder. Nyt behøver nemlig ikke betyde, at der er tale om en iværksætter. En del formelt nye virksomheder kan være resultatet af eksisterende virksomheders omstrukturering, reorganisering eller tilføjelse af nye aktiviteter. Et eksempel er NNIT, der tilbage i 1994 blev skabt, da Novo Nordisk lagde sine it-aktiviteter i et nyt firma. Den type virksomheder er formelt nye, men ikke reelt.

Der er en simpel forklaring på, at man tidligere har begået disse fejl: Det er svært at få gode data til analyserne. Man har fx lænet sig op ad cvr-numre, der er en slags cpr-numre for virksomheder. De er netop kun en slags, for i modsætning til cpr, som er det samme, uanset hvad livet måtte byde på – fx ægteskab – så kan cvr-numre ændres, fx ved omstrukturering.

I dette studie tager man fortsat udgangspunkt i cvr-numre, men man bruger også andre kriterier for udvælgelsen, så man sikrer, at iværksætterne alle er reelt nye virksomheder. Data stammer fra en relativt ny database fra Danmarks Statistik, som har gjort en stor indsats for at sikre, at der er tale om reelt nye virksomheder. Det betyder blandt andet, at der er tale om en ny moms-betaler, og at eventuelle tidligere navne, ejere og selskabsformer tjekkes. Startes de af personer, som allerede har en virksomhed, og dermed er kendt af momsmyndighederne, bliver de ikke optaget i registret.

Nedenstående tabel giver et indtryk af betydningen af at kunne identificere reelt nye virksomheder. Det fremgår af tabellen, at der er knap 80.000 reelt nye virksomheder. Hvis derimod små virksomheder med 10 eller færre medarbejdere blev benyttet som mål for iværksættervirksomheder, så er der mere end dobbelt så mange ”iværksættervirksomheder”, nemlig 165.000. Faktisk er det heller ikke alle reelt nye virksomheder, der er små virksomheder. 4.500 virksomheder er reelt nye, men ikke små.

Hvis der derimod blev benyttet virksomheder, som højst var 10 år gamle, så ville der være 106.000 iværksættervirksomheder, hvilket betyder, at der er 26.000 virksomheder, som kun er formelt, men ikke reelt nye.

Samlet set er der risiko for at fejlvurdere vigtigheden af iværksættere, hvis unge eller små virksomheder benyttes som mål for iværksættervirksomheder. Desuden er der risiko for, at vurderingen af jobkvaliteten i iværksætteri i forhold til eksisterende virksomheder er forkert, når den baseres på små eller unge virksomheder.

iværksætter_tab_small

Det ville være ønskeligt at kunne føre analysen frem til et senere år end 2007.

At dette ikke er gjort, skyldes databrud i Danmarks Statistik i 2008, hvilket umuliggør at følge udviklingen længere frem. Den belyste periode 2002-2007 er en periode sammensat af recession frem til 2003 og ekspansion herefter, hvor især 2006 var et år med stor stigning i økonomisk aktivitet. Samtidig udmærkede 2006 og 2007 sig med meget lave arbejdsløshedsprocenter. For at undersøge om de fundne resultater er drevet af de sene højkonjunkturår, er analysen også blevet udført for perioden 2002-2005. Denne robusthedsanalyse ændrer ikke på de fundne resultater. Der er således ikke noget, der indikerer, at det er boom-årene, der trækker de fundne resultater.

iværksætter_tab1

Ser man, i modsætning til ovenfor, bort fra uddannelsesbaggrund, viser det sig, at den konventionelle visdom holder her. De nye job er alene skabt, fordi iværksætterne har formået at skabe flere job end de etablerede satte til i perioden.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed