09.08.2018
Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse

Et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at der er en markant beskæftigelseseffekt af de overenskomstfastsatte minimumslønninger på unges beskæftigelse. Studiet er udført af Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi og leder af CEBI forskningscenteret ved Københavns Universitet, Daniel Reck, adjunkt i økonomi ved London School of Economics, og forsker Peer Ebbesen Skov, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

Der findes ikke en politisk bestemt mindsteløn i Danmark, men overenskomster forhandlet mellem de danske fagforeninger og arbejdsgivere fastsætter industrispecifikke timemindstelønninger. Disse kollektive overenskomster dækker ca. 80-90 % af de danske arbejdstagere, og aftalerne indeholder typisk en væsentlig stigning i timelønnen i forbindelse med arbejdstagerens 18 års fødselsdag.

Således stiger den gennemsnitlige timeløn målt i 2015-kroner fra ca. 90 kr. til 135 kr., svarende til en ændring på ca. 40 % i måneden omkring arbejdstagernes 18 års fødselsdag. Men samtidig med, at de unge lønmodtagere oplever en højere timeløn fra deres 18 års fødselsdag, ses der et kraftigt fald i beskæftigelsen fra en beskæftigelsesfrekvens på ca. 53 % for individer, der er 17 år og 11 måneder, til ca. 38 % for individer, der er 18 år og 1 måned, svarende til et fald på ca. 33 %. Resultaterne er vist i figur 1.

Stigningen i timelønnen og faldet i beskæftigelsen er af nogenlunde samme størrelsesorden, hvilket har den betydning, at når vi ser på den samlede indkomst for alle personer, både beskæftigede og ikke-beskæftigede, er den stort set uændret. På den ene side opnår de individer, der forbliver i beskæftigelse, en højere timeløn, mens de individer, der falder ud af beskæftigelsen, mister deres indkomst.

Med andre ord står dem, der fortsætter i beskæftigelse med de højere timelønninger, tilbage som vinderne ved overenskomsternes lønstigninger, mens dem, der mister jobbet, umiddelbart bliver overenskomsternes tabere.

Det aldersbestemte fyringsgrundlag er lovligt, også selvom det kan betragtes som aldersdiskriminering, sålænge arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige bestemmelser om aflønning af unge under 18 år. Sådanne overenskomster dækker langt størstedelen af arbejdsmarkedet for de unge. Formålet med den lavere løn for de 16-17-årige, og arbejdsgiverens mulighed for at afskedige personer på baggrund af alder ved overgangen til den højere overenskomstfastsatte løn, er at fremme de unges integration på arbejdsmarkedet. Og som vist i figur 1 er den lavere løn et meget effektivt middel til at få de unge ind på arbejdsmarkedet.

Det er vigtigt at understrege, at analysen viser, at en stigning i den overenskomstfastsatte mindsteløn for unge under 18 år på 1 % vil sænke deres beskæftigelse med 0,8 %. Men det er ikke muligt at afgøre, om disse jobs ville forsvinde helt, eller om stillingerne ville blive besat af ældre personer.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed