27.06.2022

Mere ulighed i Danmark og Tyskland

Kriseperioder har ført til reformer i Danmark, Tyskland og Storbritannien


Både Danmark og Storbritannien blev hårdt ramt af krisen i 70’erne, og i kølvandet på denne krise kom der markante reformer på arbejdsmarkedet. Tyskland blev mindre hårdt ramt i 70’erne, men havde til gengæld i 1990 en krise i kølvandet på genforeningen mellem Vest- og Østtyskland. Krisen førte til en række reformer af arbejdsmarkedet.

Hør forskningschef Jan Rose Skaksen fortælle om bogen og dens resultater i vores podcast.

Efter finanskrisen har udviklingen på arbejdsmarkedet i de tre lande været ret ensartet (figur 1).

Figur 1. Ledighed blandt 15-64 årige, 1970-2020

 

Note: Tyskland er Vesttyskland til og med 1990. Kilde: OECD.

Ledighed er et meget konjunkturfølsomt mål. Hvis der i stedet ses på velstand målt ved BNP pr. indbygger, har udviklingen været meget parallel i de tre lande (figur 2).

Danmark og Tyskland er i hele perioden de to rigeste lande, mens Storbritannien ligger lidt under de to og kun lidt over gennemsnitsniveauet for OECD-lande.

Figur 2. BNP pr. indbygger i 2015-dollars, 1970-2020, købekraftsjusteret

 

Note: Tyskland er samlet Tyskland gennem hele perioden. Tallene er direkte fra OECD – sammenlignelige data for Vesttyskland har ikke været tilgængelige. Ved at sætte niveauet i DDR til niveauet i Forbundsrepublikken er der ganske givet tale om, at det samlede niveau estimeres for højt. Kilde: OECD.

Hvis der ses på fordelingen af indkomsterne – uligheden målt ved Gini-koefficienten – viser figur 3 en klar konvergens efter år 2000, dvs. at landene nærmer sig hinanden. Konvergensen fremkommer ved, at uligheden har været voksende i Danmark og Tyskland, men aftagende i Storbritannien. Denne udvikling kommer efter den modsatte tendens i 80’erne og 90’erne, hvor der i Storbritannien var en ret stor stigning i uligheden.

Figur 3. Indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten, 1980-2019

 

Note: Tyskland er Vesttyskland frem til 1991. Databruddet i 2014 skyldes skift af kilde fra Luxembourg Income Study til Eurostat. Man skal derfor være varsom med at fortolke ændringen i 2014 som konsekvens af andet end et metodisk skift. Der er udført lineær interpolation mellem observationerne. Indkomstuligheden er målt for den ækvivalerede disponible husholdningsindkomst for alle i befolkningen. Begrebet dækker over, at der er taget højde for, hvor mange i husstanden der skal deles om indkomsten, ligesom effekten af skatter og indkomstoverførsler er indregnet. Vesteuropa-serien dækker over et løbende, uvægtet gennemsnit af Gini-koefficienten for vesteuropæiske lande, hvor data inklusive interpolation er tilgængelige på det givne tidspunkt. Disse lande er: Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Island, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.
Kilde: Luxembourg Income Study og Eurostat samt egne beregninger.

Storbritannien har underskud på betalingsbalancen

Indenfor den mere overordnede økonomiske udvikling er der dog også områder, hvor de tre lande er blevet mere forskellige. Det gælder for eksempel i relationen til udlandet.
Figur 4 viser udviklingen i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Danmark var i 70’erne et land med store underskud, hvorimod både Tyskland og Storbritannien
var i balance. Fra midten af 80’erne er der dog en markant ændring, og siden årtusindeskiftet har Danmark og Tyskland år for år oparbejdet meget store overskud på betalingsbalancen, mens Storbritannien har oplevet den modsatte udvikling.

Figur 4. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, i pct. af BNP, 1970-2020

Note: Databrud for Danmark i 1975 ved skift fra OECD som kilde til Verdensbanken. Tyskland er samlet Tyskland igennem hele perioden. Tallene er fra Verdensbanken (undtagen Danmark 1970-1994), men de tyske tal baserer sig udelukkende på vesttyske vækstrater, og så kobling af disse til det samlede tyske niveau i 1991. Databruddet er derfor betinget af dette beregningsskift. Det betyder, at der i figuren ligger en implicit antagelse om, at betalingsbalancens løbende poster i Østtyskland er lig den i Vesttyskland i perioden før 1991.
Kilde: Verdensbanken og OECD.

Der er givetvis flere forklaringer på, at Danmark og Tyskland har store overskud i forhold til udlandet, mens det modsatte er tilfældet for Storbritannien. En af forklaringerne er, at den danske og tyske industriproduktion har haft større succes i globaliseringen end den britiske. Figur 5 viser således, at værditilvæksten indenfor industrien er vokset langt mere i Danmark og Tyskland end i Storbritannien.

Figur 5. Udviklingen i værditilvæksten i industrien 1970-2018, faste priser, 1970 = 100

Note: Tyskland er Vesttyskland frem til og med 1990, derefter det samlede Tyskland.
Kilder: Destatis, Danmarks Statistik og Bank of England.

Læs mere i vores nyhedsbrev

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed