14.05.2021

Mindre skattesnyd med nyt kontrolsystem

Fejl og snyd med selvindberettede fradrag er blevet mindre med nye kontrolsystemer. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Den konkluderer, at et kontrolsystem for indberetninger af fradrag for underholdsbidrag har øget skatteprovenuet med ca. 150 mio. kr. årligt. Undersøgelsen er den første af sin art.


Det er muligt at nedbringe snyd med selvindberettede fradrag ved at indføre et kontrolværktøj, som ændrer selve måden, et fradrag selvindberettes på. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

I 2013 indførte SKAT et simpelt digitalt kontrolværktøj, der skulle kontrollere selvindberetninger af fradrag for udgifter til ægtefælle- og børnebidrag. Med kontrolværktøjet kunne SKAT koble information fra fødsels- og ægteskabsregistre sammen med informationer fra TastSelv-systemet. Dermed kunne det verificeres, om skatteyderen var berettiget til det ønskede fradrag.

Tidligere kunne skatteyderne indtaste fradraget frit, men med det nye værktøj bliver der kun godkendt fradrag for de skatteydere, som kan oplyse et CPR-nummer for en person, som enten er deres tidligere ægtefælle eller et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hvis man ikke kan oplyse om en sådan person, kan man ikke angive det ønskede fradrag direkte i TastSelv-systemet.

Analysen viser, at kontrolværktøjet har sænket brugen af underholdsfradraget og medført en årlig positiv effekt på det danske skatteprovenu på mellem 80 og 110 millioner kroner.

Værktøjet har en yderligere positiv effekt på skatteprovenuet, idet de indtastede oplysninger automatisk bliver overført til årsopgørelsen for modtageren af underholdsbidraget. Da mange modtagere tidligere har undladt at opgive indkomsten, fører kontrolværktøjet dermed til et yderligere skatteprovenu på mellem 50 og 60 mio. kr. årligt.

Mindre fradrag og færre brugere af fradrag

Det nye kontrolsystem har haft effekt på omfanget af fradrag på to måder.

For det første er andelen af danske skatteydere, som fik fradraget, faldet. Figur 1 (panel A) viser, at knap 4,4 procent af alle danske skatteydere fik et fradrag for ægtefælle- eller børnebidrag i årene inden kontrolværktøjets indførelse, mens det kun er tilfældet for godt 4,1 procent i årene efter indførelsen. En forklaring på dette mønster kan være, at skatteydere, der har taget fradraget uretmæssigt, før værktøjet blev indført, nu blev forhindret i at gøre dette, når de skulle oplyse identiteten af modtageren af bidraget.

For det andet faldt den gennemsnitlige størrelse af fradraget med 1.400 kr., som det også fremgår af figur 1 (panel B), da kontrolværktøjet blev indført.

Analysen i figur 1 (panel B) omfatter skatteydere, som tog fradraget i samtlige år fra 2008 til 2015, og udnytter, at der på tværs af alle år i analysen både var skatteydere, som selvindberettede fradraget, og skatteydere, som fik det rapporteret af en tredjepart. Selvindberettede fradrag blev påvirket af kontrolværktøjet i 2013, mens fradrag indberettet af tredjepart var upåvirkede. Man kan derfor sammenligne udviklingen i fradraget for skatteyderne i de to grupper, som det sker i figur 1 (panel B).

Figur 1: Andelen af skatteydere med fradrag og effekten på det gennemsnitlige fradrag

Kurven i figuren illustrerer forskellene i den årlige udvikling for de to grupper. Her fremgår det, at udviklingen i fradragene i årene 2008-2012 – altså før indførelsen af det nye kontrolværktøj – var parallel for de to grupper. Men i 2013 faldt det gennemsnitlige fradrag blandt de skatteydere, som blev påvirket af kontrolværktøjet – et fald, som ikke ses for sammenligningsgruppen. Faldet på 1.400 kr. svarer til ca. 5 procent af det gennemsnitlige fradrag, som den påvirkede gruppe tog, inden værktøjet blev indført. Dette mønster tyder på, at skatteydere inden 2013 til en vis grad tog højere fradrag, end de retmæssigt havde lov til – og kontrolværktøjet gjorde, at denne overrapportering blev begrænset.

Fradrag i runde tal tyder på fejlindberetning

Når skatteydere indberettede underholdsfradraget fejlagtigt, skete det ofte ved runde værdier. Det viser en delanalyse, forskerne har foretaget, som er baseret på de skatteydere, der tog et fradrag for ægtefælle- og børnebidrag i perioden fra 2008 til 2015.

I figur 2 ser man den årlige andel af fradrag, hvor værdien er delelig med 100 kr., fordelt på to grupper. Den ene gruppe omfatter skatteydere, som selvrapporterer fradrag, og den anden skatteydere, der har fået fradrag rapporteret af en tredjepart. Figuren viser, at i årene før kontrolværktøjet blev indført, tog godt hver sjette selvrapporterende skatteyder et fradrag, som var deleligt med 100 kr. Med indførelsen af det digitale kontrolværktøj i 2013 blev denne andel reduceret til 1-2 procent. Her skal man bemærke, at det nye, lave niveau svarer til niveauet for skatteydere, der får fradraget tredjepartsindberettet, og dermed kan antages at være et naturligt leje.

Figur 2: Andel med fradrag, der var deleligt med 100 kr. (procent)

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed