07.06.2021

Nyt praktisk designværktøj: Få nye ideer til samspillet med unge

nyhed

Vores interventionsenhed har lanceret et nyt forskningsbaseret designværktøj til fagfolk, der arbejder med unge: Develop. Det kan bruges til at få nye idéer og løsninger på banen i samspil med de unge, og til at udvikle konkrete og innovative aktiviteter og indsatser med afsæt i forskning.

Ungdommen er en særlig tid, og teenagehjernen er i en så rivende udvikling, at oplevelser i ungdomsårene kan sætte sig spor i resten af livet. Det åbner op for et stort mulighedsrum for at skabe oplevelser og fællesskaber, der understøtter unges positive udvikling, og det er præcist det Develop er designet til at gøre.

”Det her rammer mig, fordi jeg godt kan se, at mange af de børn vi arbejder med måske kæmper med social eksklusion. Det bør vi som voksne agere på.”

”Det her dét giver mig en … ah, okay det er dét her der er på spil for de unge. Det giver mig idéer til at designe noget på en anderledes måde.”

Sådan lyder nogle af de positive reaktioner vi har modtaget fra brugerne af Develop. Develop tager afsæt i hjerne- og adfærdsforskningen, og er udviklet med input fra NGOer, praktikere og forskere.

Det er designet til at guide fagfolk, der arbejder med unge, igennem en idéudviklingsworkshop i fire trin fordelt over to timer. Det kræver ingen særlige forudsætninger at bruge det, og det er frit tilgængeligt for alle.

Læs mere om vores nye toolkit her og find den gratis interaktive digitale udgave her.

Forfattere