16.10.2016

Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse

De afviste ansøgere til lange videregående uddannelser med et karaktergennemsnit fra gymnasiet lige under adgangskravet til deres førsteprioritet får på lidt længere sigt samme uddannelsesniveau som dem, der har et gennemsnit lige over adgangskravet. Det samme gælder erhvervsindkomsten.

Ansøgere til lange videregående uddannelser, som har et karaktergennemsnit, der ligger lige over standby-adgangskravet til den uddannelse, de har som førsteprioritet, optages for langt størstedelens vedkommende på uddannelsen. Det sker enten direkte via kvote 1 eller via standby. For dem, der har en karakter lige over standby-kravet, optages ca. 88 %, mens 97 % af dem med en karakter lige over kvote 1-adgangskravet optages. Når nogle få i den sidste gruppe ikke optages, skyldes det, at mange studier har ekstra adgangskrav. Det kan fx være matematik på højt niveau. For dem, der har et gennemsnit lige under standby-kravet, optages kun ca. 16 %, hvilket sker via kvote 2.

Den store forskel i chancen for at blive optaget på sin førsteprioritet slår også ud i sandsynligheden for at gennemføre en lang videregående uddannelse af den foretrukne type. Det sker for ca. 30 % af dem med et gennemsnit lige under adgangskravet. Men for ca. 45 % af dem med et gennemsnit lige over. At gennemføre en uddannelse af den foretrukne type betyder her, at man mindst opnår en bachelorgrad i det fag, man havde som førsteprioritet, og at man desuden opnår en kandidat- grad i dette eller et andet fag. At 30 % af dem med et gennemsnit lige under adgangskravet kan gennemføre en uddannelse af den foretrukne type, selvom kun 16 % optages på deres førsteprioritet i ansøgningsåret, skyl- des, at nogle kommer ind på den samme type af uddan- nelse på et andet universitet (fx jura i Aarhus i stedet for jura i København), eller at de søger igen et efterfølgende år og der bliver optaget.

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-65 %) for at gennemføre en eller anden lang videregående uddannelse. De opnår også omtrent samme antal års uddannelse (ca. 16,3 år) og samme erhvervsindkomst 11 år efter ansøgningsåret: ca. 340.000 kr. målt i 2016-priser. Der er således ingen statistisk sikker forskel i uddan- nelsesniveau eller indkomst mellem de to grupper.

En lille forskel i karaktergennemsnit på ned til 0,2 karakterpoint mellem to ansøgere til den samme uddannelse kan betragtes som tilfældig. Det viser sig da også, at de to grupper ikke adskiller sig fra hinanden mht. en række baggrundskarakteristika. Det gælder fx alder, køn og forældreuddannelse og -indkomst. Derfor er forskellen mellem de to grupper i sandsynligheden for at gennemføre den foretrukne uddannelse udtryk for en effekt af at blive optaget på sin førsteprioritet. Og størrelsen af denne effekt er ca. 20 procentpoint – nemlig de 15 procentpoints forskel i chancen for at gennemføre (45 % i forhold til 30 %) divideret med forskellen i optagelseschance på 0,72 (88 % i forhold til 16 %, se Figur 1).

Der er altså ikke nogen effekt af at blive optaget på sin førsteprioritet på længden af den uddannelse, man ender med at få. Og heller ikke på den erhvervsindkomst man har 11 år efter ansøgningen. Det skyldes bl.a., at størstedelen af de personer med et gennemsnit lige under adgangskravet bliver optaget på andre uddannelser. Eller også på den samme type uddannelse ved et andet universitet eller på uddannelsen i et efterfølgende år. De ender derfor med at have samme uddannelses- niveau og indkomst som dem, der blev optaget på deres førsteprioritet. I gennemsnit bliver de dog først færdige med deres uddannelse ca. 3-4 måneder senere end dem, der blev optaget direkte på deres førsteprioritet. Det skyldes, at mange først påbegynder deres uddannelse året efter den første ansøgning.

NB uddannelse figur 1

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed