28.06.2016

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Den dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre gjorde. Dette gælder i stort set samme omfang i Danmark, som det gør i USA.

Sådan lyder konklusionen i et studie udført af nobelprismodtager James Heckman, professor i økonomi ved University of Chicago, og forsker Rasmus Landersø, Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Vi er overordnet set i Danmark på niveau med USA, når det kommer til spørgsmålet om at bryde – eller ikke bryde – social arv i forhold til indtjeningsmuligheder.

At det forholder sig sådan, fremgår af figur 1. Den viser, hvilken relation der er mellem forældres og børns indtjening ved tre forskellige niveauer af familieindkomst. Sagt med andre ord viser den, hvor meget forældrenes indkomst smitter af på det, deres børn senere er i stand til at tjene.

Ved værdien 0 er børns indtjening uafhængig af, hvad forældrene tjente. Er den derimod 1, betyder det, at den sociale arv forklarer alt – børns indtjening er 100 pct. afhængig af forældrenes.

Som det fremgår, ligner Danmark og USA hinanden fuldstændig for indtjening på lav og mellemniveauet. Først ved høj indtjening adskiller USA sig fra Danmark – blandt de rigeste er den sociale arv størst i USA. I forhold til at bryde social arv er det dog særligt det, der sker i bunden, som påkalder sig interesse.

Figur 1 social mobilitet

Overførsler udjævner

Ordet indtjening betyder i denne sammenhæng enhver form for indkomst, som ikke er offentlige overførsler. Det vil sige lønindkomst, overskud fra egen virksomhed, kapitalindkomst og lignende.

Hvis man vælger at tage de offentlige overførsler – altså kontanthjælp, dagpenge og andre indkomsterstattende ydelser – ind i regnestykket, så ændrer konklusionen karakter.

Overførsler omfordeler indkomst fra høj til lav. Og omfordelingen i Danmark er meget større end i USA. Når man tager disse ind i beregningerne, så er danske børn meget mindre afhængige af forældrenes indkomst, sammenlignet med amerikanske børn.

Eller i forhold til figur 1: For alle tre indtægtsniveauer vil de amerikanske søjler (og dermed den sociale arv) være betydeligt højere end de danske.

Derfor: I Danmark er børns forbrugsmuligheder mindre afhængige af deres forældres forbrugsmuligheder end i USA. Men det skyldes som generel betragtning ikke, at danske børn nemmere bryder den sociale arv og rent indtjeningsmæssigt afviger mere fra deres forældre end amerikanske børn gør. Det skyldes derimod primært, at vi i det danske velfærdssamfund har valgt at omfordele en relativ stor del af indkomsterne i samfundet.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed