02.09.2016

Stillingsopslag september 2016

artikel by

Vil du bidrage med forskning inden for emner, der er centrale for velfærdsstatens økonomiske og sociale bæredygtighed?

 

Rockwool Fondens Forskningsenhed søger en forsker med økonombaggrund. Du skal i første omgang indgå i arbejdet med et flerårigt projekt om udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for forskellige grupper på det danske arbejdsmarked.

 

Vi er en forskningsinstitution, der finansieres af Rockwool Fonden. En vigtig målsætning for os er gennem uafhængig og upartisk forskning at belyse problemstillinger, der er relevante for velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed. Forskningen skal være på niveau med den bedste internationale universitetsforskning, men samtidig med øje for, at resultaterne skal være relevante og anvendelige for beslutningstagerene i vores samfund.

 

Arbejdet indebærer, at du skal:

 

  • indgå som medarbejder på projekter
  • bidrage med nye forskningsspørgsmål/ideer indenfor forskningsenhedens fokusområder
  • være projektleder på projekter
  • skrive artikler til internationale videnskabelige tidsskrifter
  • formidle forskningsresultater til en bredere offentlighed
  • bidrage til et aktivt forskningsmiljø

 

Vi forventer, at du

 

  • har en Ph.D. eller på anden måde har tilsvarende forskningsmæssige kvalifikationer
  • har erfaring med at arbejde med registerdata
  • er god til skriftlig såvel som mundtlig formidling
  • følger med og er engageret i velfærdsstatens udfordringer

 

Du vil få stor frihed og ansvar i udførelsen af dine arbejdsopgaver, samt et godt kollegialt arbejdsmiljø præget af stærkt engagement og høj faglighed.

 

Ansøgningsfrist den 19. september, 2016. Ansøgningerne sendes pr. e-mail til: jrs@rff.dk. Der er tale om en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er hos Rockwool Fondens Forskningsenhed i Sølvgade i hjertet af København. Jobbet skal besættes hurtigst muligt. Ansøgere, der har yderligere spørgsmål til stillingen er velkommen til at kontakte Forskningschef Jan Rose Skaksen på ovenstående mail eller telefon 29246419.

Forfattere