17.06.2016

Stramninger reducerer antallet af asylansøgere

Hvis man har det som politisk mål at begrænse antallet af asylansøgere, så virker det at stramme asylpolitikken, fx i forhold til tildeling af asyl, ændring i procedure eller ydelser.  Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, baseret på data om asyl fra OECD, Eurostat og en række andre kilder.

Kernen i analysen er et asylpolitisk indeks, der er skabt på baggrund af indberetninger til OECD fra 1999 til 2014. Hver gang en stramning i tildelingskriterier, procedurer eller ydelser er noteret, stiger indekset med en, ligesom det falder tilsvarende ved en lempelse. Alle de europæiske OECD-landes stramninger og lempelser er så holdt op mod udviklingen i antallet af asylansøgere til Europa.

Konklusionen er, at stramninger virker. I gennemsnit reducerer en stramning antallet af asylansøgere med ca. 6 pct.  Ligesom en lempelse øger antallet i samme størrelsesorden.

Målet er – i sagens natur – uperfekt. Det registrerer ændringer i asylpolitik og tager fx ikke højde for, hvilke forskelle der i udgangspunktet (altså i 1999) var mellem landenes politik. Ligeledes må det ventes kun at være større ændringer, som er registreret af OECD. Tanken er alene at give en indikation af, om politikændringer har afsmittende effekt på det observerede vandringsmønster.

Hvilket det altså har. Analysen peger dog samtidig på, at hvis de andre lande i Europa strammer op, så har det den modsatte effekt.

Danmark strammer mere end nabolande

Indekset viser, at der i perioden er sket mange stramninger i Danmark i forhold til vores nabolande Sverige og Tyskland.

Fogh-regeringens stramninger i 2002 blev siden fulgt af yderligere stramninger frem til den borgerlige regerings afgang i 2011. Herefter lempede S-R-SF-regeringen politikken en smule.

I Sverige er forløbet nærmest det modsatte. Her lempes reglerne for flygtninge i 2002, og flere lempelser kommer til i de efterfølgende år. I Tyskland er ændringerne beskedne, men dog ses flere lempelser end stramninger.

Der er da også markant forskel på, hvordan det siden 1999 er gået med antallet af asylansøgere i forhold til de tre landes befolkningsstørrelse.

Tilbage i 1999 ankom præcis det samme antal asylansøgere til Danmark og de to nabolande, nemlig 1,2 pr. 1.000 indbygger.

Siden har de tre lande udviklet sig meget forskelligt i forhold til, hvor mange asylansøgere de modtager. I 2015 modtog Danmark 3,6 asylansøgere pr. 1.000 indbygger. I Tyskland var der tale om 5,5, mens Sverige modtog hele 15,9 asylansøgere pr. 1.000 indbygger. Det er flere end noget andet europæisk land.

Figur 1 Asyl

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed