05.12.2022

Uddannelsesaktivering hjælper globaliseringsramte ledige tilbage på arbejdsmarkedet

Lediges beskæftigelsesmuligheder bliver styrket betydeligt af uddannelsesaktivering, der har større effekt end hidtil antaget. Det gælder ikke mindst for ledige, der er blevet klemt af udflytningen af arbejdspladser til udlandet. Det viser nyt tværgående forskningsstudie, som er støttet af ROCKWOOL Fonden.


Globalisering og ny teknologi har igennem årtier skabt øget produktivitet og velstand, men på arbejdsmarkedet har der både været vindere og tabere. Gevinsterne tilfalder i særlig grad højtuddannede, mens lavtuddannede har øget risiko for arbejdsløshed og lavere løn. Den enkelte ansatte kan have opbygget kompetencer og erfaring på jobbet, som på grund af for eksempel udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande ikke længere er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Derfor kan der være behov for efteruddannelse for at finde gode jobs igen.

 

Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet og University of Chicago, som er støttet af ROCKWOOL Fonden, at uddannelsesaktivering har betydelige positive effekter på de lediges efterfølgende beskæftigelse. Det gælder i særlig grad for ledige, der har været udsat for udflytning af arbejdspladser til udlandet – såkaldt offshoring.

 

Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der blandt andet har til formål at afhjælpe strukturproblemer på arbejdsmarkedet forårsaget af for eksempel globalisering. I denne sammenhæng er uddannelsesaktivering særlig interessant, da netop denne aktiveringstype udstyrer de ledige med nye kompetencer. I den hidtidige forskning på området har uddannelsesaktivering imidlertid ikke vist sig at have positive effekter på de lediges arbejdsmarkedssituation.

 

Tilfældig variation

Dette studie udnytter imidlertid information om, hvordan ledige på baggrund af deres fødselsdatoer tildeles sagsbehandlere i jobcentrene. Sagsbehandlerne varierer i deres tilbøjelighed til at anvise ledige til aktiveringsforanstaltninger, og dermed opstår der en tilfældig variation i, om den ledige ender i uddannelsesaktivering, jobtræning eller helt undgår aktivering.

 

Studiet viser, at hvis man, som i størstedelen af den eksisterende litteratur, ikke udnytter denne tilfældige variation, så er der kraftige negative effekter af uddannelsesaktivering på beskæftigelsen, i de første kvartaler efter man er blevet arbejdsløs, og selv efter to år er der stadig negative effekter på beskæftigelsen, som de blå og grå linjer i figur 1 viser.

 

Figur 1. Effekter af uddannelsesaktivering på beskæftigelsen

Hvis man i stedet udnytter den tilfældige variation i, om den ledige ender i uddannelsesaktivering, er disse negative effekter helt fraværende i starten af ledighedsforløbet, og efter seks kvartaler er der betydelige positive effekter på beskæftigelsen. Efter seks kvartaler er ledige, der er anvist til uddannelsesaktivering, således i gennemsnit 25 timer mere i beskæftigelse om måneden end andre ledige, hvilket svarer til en 25 procent højere beskæftigelse.

Forskellene mellem resultaterne kan forklares ved, at det er ledige med relativt ringe beskæftigelsespotentiale, der anvises til uddannelsesaktivering. Tager man ikke højde for dette, vil uddannelsesaktivering fejlagtigt komme til at fremstå som et ringere instrument, end det er.

Læs mere i vores nyhedsbrev

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed