14.03.2018
Uddannelsesmobiliteten i Danmark og USA er fortsat overraskende ens

Dette er et svar på en kronik, som forskere fra VIVE havde i Politiken i mandags. I kronikken stiller de spørgsmålstegn ved et studie, som vi – sammen med nobelpristager James Heckman – offentliggjorde i 2016.

I studiet sammenligner vi USA og Danmark, når det kommer til social mobilitet. I bund og grund handler det om, i hvilken grad det er dine egne evner eller dine forældres placering i samfundet, der bestemmer, hvordan det går dig.

Vi viste bl.a., at danskeres indkomst i langt mindre grad end amerikaneres er afhængig af, hvem deres forældre er. Men overraskende nok fandt vi ikke de samme forskelle, når vi undersøgte på den uddannelsesmæssige mobilitet. Her viste det sig, at Danmark var overraskende tæt på USA.

Det er dette slående resultat, manglen på markante forskelle mellem uddannelsesmobilitet i Danmark og USA, som VIVE-forskerne kritiserer. Kritikken er dog skudt ved siden af målet. Den baseres på en flig af vores samlede analyse – to figurer ud af samlet set omkring 40 figurer og tabeller – samt en henvisning til et andet studie. Her har VIVE-forskerne ret i, at Danmark i én opgørelse i det andet studie – som de fremhæver – er i top 5, når det kommer til uddannelsesmobilitet – sammen med Malaysia, Kirgisistan, Kina og Etiopien. På et andet mål, som vi henviser til, ligger Danmark dårligere og på niveau med bl.a. Norge, Finland – og ja, USA. Som VIVE-forskerne rigtigt pointerer, er det en vurderingssag, hvilket mål man vil tillægge størst vægt.

Når man som os forsker i samfundsforhold, er man nødt til at træffe en række valg. Om hvilke årgange man kigger på, hvor gamle skal de være, når man kigger på dem, hvordan de inddeles i grupper, hvordan man registrerer deres forældres uddannelsesniveau osv.

VIVE-forskerne har truffet andre valg, og er bl.a. nået frem til, at 46 pct. af forskellene i amerikanske børns uddannelse oprinder fra forskelle i deres forældres uddannelse. For danske børn finder de, at det tilsvarende tal er 42 pct. VIVE-forskerne baserer deres kronik på, at disse tal statistisk set er forskellige. Men de svarer ikke på, om forskellen mellem 42 og 46 pct. reelt set er stor, eller om de to tal netop er overraskende tæt på hinanden?

Som det utvivlsomt er alle læsere bekendt, er der markante forskelle på, hvordan vi i Danmark og USA har valgt at indrette os. I Danmark er lønforskellene små, vi har høj SU og gratis uddannelse. På trods af disse store forskelle mellem de to lande synes forskellen på den sociale arv – for så vidt angår uddannelse –at være lille.

Meget samfundsforskning giver naturligvis også genlyd i den offentlige debat. Men som uafhængige forskere ser vi det ikke som vores opgave at tilpasse vores resultater de mulige politiske udlægninger, der måtte komme efterfølgende. Vores opgave er at undersøge centrale og ofte kontroversielle problemstillinger for samfundet og at fremlægge de resualtater vi finder – uanset hvad de viser.

Det altoverskyggende spørgsmål for os som forskere er, hvorfor uddannelsesmobiliteten ikke er langt, langt større i Danmark end i USA. Både vores og VIVEs alternative analyse illustrerer og understøtter, hvor lidt vi som forskere og samfund ved om roden til ulighed. En erkendelse der kan være hård – åbenbart så hård, at VIVE-forskerne føler sig nødsaget til at fornægte det i en kronik. Men ikke desto mindre er det en erkendelse, der er nødvendig, hvis vi som samfund ønsker at kunne skabe lige muligheder for alle uanset baggrund.

For et mere uddybende svar, læs her: Om social mobilitet i Danmark (og USA)

Forfattere

Rasmus Landersø
Seniorforsker


Jan Rose Skaksen
Forskningschef