25.01.2016

Udsatte unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er dyrt for samfundet

Udsatte unges manglende uddannelse og lavere arbejdsmarkedstilknytning har livslange konsekvenser for de unge selv og koster velfærdsstaten mellem 12 og 15 mia. kr. om året. Det fremgår af en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed: Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge udført af Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen.

I analysen ses der på unge i aldersgruppen 25 til 29 år som to år i træk, hverken er i job eller under uddannelse. Der er ca. 5.000 af disse unge pr. årgang, svarende til, at de udgør mellem 7 og 8 procent af en ungdomsårgang.

 

Udsatte unge har vedvarende lav beskæftigelse

I figuren nedenfor vises udviklingen i beskæftigelsen for unge, der er mellem 25 og 29 år i år 2000. Gruppen af udsatte unge sammenlignes med alle ikke-udsatte unge samt med de ikke-udsatte unge med lav uddannelse.

De udsatte unge er pr. definition ikke i beskæftigelse i år 2000. Det ses, at de derefter har en voksende beskæftigelse, når de bliver lidt ældre, men den topper ved en beskæftigelsesfrekvens på ca. 45 procent i årene 2007 og 2008, hvor de unge er blevet mellem 32 og 37 år. Ud fra figuren fremgår det, at de udsatte unge har en markant lavere beskæftigelse end andre ikke-udsatte unge – og også meget lavere end andre ikke-udsatte unge med lav uddannelse. Forløbet i figuren påvirkes tydeligt af konjunkturudviklingen i den betragtede periode, men det ændrer ikke ved, at figuren viser et typisk forløb for de udsatte unges beskæftigelse, der også efter ungdomsårene ligger betydeligt under ikke-udsatte unges – hvad enten de har uddannelse eller ej.

 

Omkostninger for samfundet

De økonomiske omkostninger for velfærdsstaten ved, at de unge ikke opnår en arbejdsmarkedstilknytning, er især højere udgifter til overførselsindkomster samt lavere skatteindtægter, både mens de er unge, men også senere i livet. Den samfundsøkonomiske model, DREAM, der bl.a. anvendes af Finansministeriet, De Økonomiske Råd og andre til langsigtede økonomiske fremskrivninger anvendes til at beregne disse omkostninger.

I analysen ses der på to eksperimenter, hvor det antages, at det i årene fremover lykkes at løfte de udsatte unges erhvervsdeltagelse. Som tiden går, vil et sådan løft få større og større økonomisk betydning, da der hvert år er en ny årgang, der løftes. I det mest ambitiøse eksperiment antages det, at de udsatte unges erhvervsdeltagelse øges til niveauet for alle ikke-udsatte. I det mindre ambitiøse eksperiment antages det, at erhvervsdeltagelsen øges til niveauet for de ikke-udsatte med lav uddannelse. I det mest ambitiøse tilfælde opnås, hvad der svarer til en permanent forbedring af de offentlige finanser med 15 mia. kr. om året – og i det mindre ambitiøse tilfælde med 12 mia. kr. om året.

En højere erhvervsdeltagelse for de udsatte unge vil ikke blot forbedre de offentlige finanser, det vil også forbedre andre centrale økonomiske nøgletal. I det mindre ambitiøse eksperiment vil BNP efter 5 år være vokset med ca. 4 mia. kr. og beskæftigelsen med ca. 11.000 personer. Efter 35 år vil BNP være vokset med ca. 26 mia. kr. og beskæftigelsen med ca. 46.000 personer.

 

Hvordan løftes de udsatte unge?

Denne analyse giver ikke noget svar på, hvordan man kan lykkes med at integrere udsatte unge på arbejdsmarkedet. Der er dog ingen tvivl om, at en tilværelse på kanten af samfundet som regel giver et mindre tilfredsstillende liv, og denne analyse viser, at det også er dyrt for samfundet. Rockwool Fonden vil derfor i en årrække fremover sætte ekstra fokus på netop de udsatte unge i en række analyser, der skal inspirere til handlinger, der kan sikre, at der bliver færre udsatte unge i fremtiden.

 

Rockwool Fondens Interventionsenhed afprøver i øjeblikket en ny indsats, NExTWORK, der har som målsætning at få udsatte unge i varig job eller uddannelse. Læs om indsatsen her.

Læs artikel om NExTWORK her.

 

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed