Evaluering Evaluering af RIPAT for Peace

Evaluering af RIPAT for Peace

Interventionen
RIPAT for Peace’ sigter mod at forbedre fødevaresikkerheden og fremme fredelig sameksistens (frihed fra frygt) blandt agro-pastoralister i det nordlige Kenya. Projektet bygger på den klassiske RIPAT-model, men hvor RIPAT-projektet i Tanzania blev udviklet med henblik på bofaste landbrugssamfund og i regioner, hvor de politiske forhold er relativt stabile, implementeres ’Ripat for Peace’ blandt semi-nomadiske kvægavlere i Samburu County i det nordlige Kenya, som er et semi-tørt område præget af tilbagevendende konflikter. Projektmodellen afprøves i samspil med en række fredsopbyggende aktiviteter.

Evalueringen
For at kunne vurdere interventionens effekter i forhold til de opstillede målsætninger er en evaluering blevet initieret i projektets opstartsfase. Evalueringen er delt op i to dele; en del som fokuserer på de generelle levevilkår i området – herunder fødevaresikkerhed – og en som er specifikt fokuseret på fred. I efteråret 2014 blev der udarbejdet et baselinestudie i området. Formålet var at samle, analysere og præsentere information om vigtige aspekter vedrørende levevilkår og fred i projektområdet. Informationen blev samlet i projektets opstartsfase og skal bruges som sammenligningsgrundlag senere i implementeringsprocessen for at vurdere projektets virkning. Desuden har denne baseline også til formål at validere de eksisterende indikatorer beskrevet i projektets log-frame samt eventuelt foreslå yderligere indikatorer for at sikre, at projektets målsætninger er relevante og sandsynlige.

Evalueringsmetode
Dataindsamlingen er baseret på en blanding af kvalitative metoder som dokumentanalyser, fokusgrupper, landsbymapping, uformelle samtaler, observationer, worshops og individuelle interviews med udvalgte aktører. Baselinestudiet blev udført af to forskellige evalueringsteam. Det ene team fokuserede på fredssituationen og det andet team fokuserede på fødevaresikkerhed og generelle levevilkår.

Hovedresultater

Baselinestudiet viser, at grundet de stadig større samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer, som pastoralister i det nordlige Kenya står overfor, er mange modtagelige overfor at lære nye metoder og tilgange til at opretholde en bæredygtig levevej. Ud fra denne betragtning er RIPAT et relevant tiltag i området. Det ustabile politiske klima, lange tørkeperioder og dårlige markedsbetingelser gør imidlertid projektet meget sårbart og vil kræve, at projektet følges tæt. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at på trods af relativt korte afstande, er der store kontekstuelle forskelle på de byer, hvor projektet implementeres.