Evaluering Evaluering af RIPAT Start

Evaluering af RIPAT Start

Evaluering af RIPAT Start

I 2010-2011, efter afslutningen af det første RIPAT-projekt, blev RIPAT Start evalueret i en stor forskningsbaseret evaluering med deltagelse af både økonomer, geografer og antropologer samt praktikere med speciale i landbrugsudvikling. Formålet med evalueringen var 1) at vurdere interventionens effekter i forhold til de opstillede målsætninger, 2) at undersøge hvorvidt, hvordan og i hvor høj grad teknologier, afgrøder og grupper havde spredt sig til ikke-deltagende bønder, og 3) at vurdere kvaliteten, effektiviteten og relevansen af indsatsen.

Evalueringsmetoder

Evalueringen gjorde brug af både kvalitative og kvantitative metoder. Analysen af interventionens effekt (formål 1) er baseret på en større kvantitativ dataindsamling blandt ca. 2000 husholdninger. Undersøgelsen omfatter både husholdninger, der har deltaget i RIPAT-projektet og husholdninger, der indgår som en sammenlignelig kontrolgruppe. Undersøgelsen af spredning (formål 2) samt projektets kvalitet, effektivitet og relevans (formål 3) er baseret på kvalitative metoder og indebar interviews, deltagerobservation, fokusgruppeinterview, workshops og dokumentstudier.

Hovedresultater

Effektevalueringen viste at RIPAT havde en positiv effekt på de deltagende familiernes fødevare- og ernæringssikkerhed.  Sammenlignet med hustande som ikke deltog i RIPAT, var der blandt andet en betydelig større sandsynlighed for, at deltagende husstande dyrkede de forbedrede afgrøder eller anvendte de forbedrede husdyrracer, som blev tilbudt gennem projektet. Desuden var der betydelig større sandsynlighed for at RIPAT-bøndernes familier var mad-sikre i ’sultperioden’, at de spiste kød og æg på ugentlig basis samt havde velnærede børn. Der er en reduktion på 27 procentpoint i sandsynligheden for ’lav-stammethed’ (stunting dvs. for lave i forhold til alder) blandt børn under 5 år. Forskningsholdet peger på flere mulige årsager til de positive resultater. En mulig årsag er, at den fleksible tilgang til landbrugsrådgivning i RIPAT-modellen gav bønderne reel selvbestemmelse i forhold til de landbrugsteknologier, som blev tilbudt. Desuden bidrog tilhørsforholdet til en stærk gruppe bønder til en forøget følelse af selvstændighed – især blandt de kvindelige bønder – hvilket efterlod kvinderne med stærkere indflydelse over, hvad de høstede afgrøder skulle bruges til i familierne og i landbruget som helhed. Dertil kom, at viften af nye metoder og teknologier gav de deltagende familier adgang til mad hele året. ’Sultperioden’ blev derved mindre mærkbar blandt RIPAT-husstande.

Publikationer

 

  • RIPAT Manual. Manualen præsenterer skridt-for-skridt, hvordan man forbereder, organiserer og implementerer et RIPAT-projekt.