12.12.2019
Hvad er betydningen af de lave velfærdsydelser til nyankomne – et overblik
Af Jan Rose Skaksen, forskningschef ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed

Der har i den seneste tid været en del debat om, hvad betydningen er af, at velfærdsydelser til nyankomne er lavere, end det der gælder for de øvrige i befolkningen. I debatten har der været fokus på validiteten og fortolkningen af nogle konkrete forskningsresultater fra ROCKWOOL Fonden og fra andre. Formålet med denne kommentar er kort at opsamle debatten og give en status i forhold til, hvad vi mener, der er evidens for.

Når der tales om de lavere velfærdsydelser til nyankomne, menes der starthjælpen, der gjaldt fra 2002 til 2012 og integrationsydelsen, der har været gældende siden 2015. Der har været to næsten samtidige debatter i medierne i den sidste tid om betydningen af disse lavere velfærdsydelser. For det første, hvorvidt de har haft en betydning for tilstrømningen af indvandrere – ikke mindst flygtninge. For det andet, hvorvidt de har øget beskæftigelsen.

I forhold til den første diskussion peger evidensen klart i retning af, at en strammere indvandringspolitik giver færre indvandrere. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse, som ROCKWOOL Fonden fremlagde i 2016 (Hvad bestemmer antallet af asylansøgere til Danmark og resten af Europa?). Det vi har opponeret mod i den seneste debat er således ikke om, hvorvidt en stram indvandringspolitik – herunder de lavere velfærdsydelser som et element – har givet anledning til mindre indvandring – det peger evidensen klart i retning af, at det har. Det vi har opponeret imod er, at der er et studie, der giver indtryk af at have fundet et validt estimat for, hvor mange færre indvandrere de lavere velfærdsydelser konkret har ført til. Det at angive et sådan antal mener vi fortsat ikke, at der er evidens for.

I forhold til den anden diskussion er ROCKWOOL Fonden ad flere omgange kommet med estimater for, hvor meget beskæftigelsen af de nyankomne påvirkes af de lavere ydelser, og senest i studiet: Lowering Welfare Benefits: Intended and Unintended Consequences for Migrants and their Families. I den del af dette studie, der ser på beskæftigelseseffekter, vises det, at der er en markant effekt på beskæftigelsen i de første år i Danmark af, at de nyankomne fik starthjælp frem for kontanthjælp. Til gengæld bliver betydningen af at være på starthjælp frem for kontanthjælp mindre som tiden går for de konkrete grupper, der analyseres på. Efter 5-6 år er der næsten ingen positiv beskæftigelseseffekt – og efter 9-10 år er der slet ingen forskel. I analysen følges to konkrete grupper over tid – en gruppe på starthjælp og en gruppe på kontanthjælp – og det er forskellene mellem disse konkrete to grupper, der mindskes over tid.

Hvis vi forlader betragtningen af de to konkrete grupper, der følges i studiet, og i stedet ser på konsekvenserne for beskæftigelsen i Danmark som helhed, så vil den højere beskæftigelse som indvandrerne har i de første år i Danmark give anledning til en højere dansk beskæftigelse. Det betyder også, at hvis der er en løbende tilstrømning af indvandrere, som alle har en højere beskæftigelse i de første år i Danmark som følge af de lavere velfærdsydelser, så vil der også på lang sigt være en højere dansk beskæftigelse.

For at opsummere vores tolkning af evidensen lige nu er den: For det første, at en strammere indvandringspolitik giver mindre indvandring – men vi kan endnu ikke sætte tal på, hvor meget de lavere velfærdsydelser konkret betyder. For det andet, så har de lavere velfærdsydelser en positiv beskæftigelseseffekt for indvandrere, de første år de er i Danmark, men denne positive beskæftigelseseffekt bliver mindre som tiden går. Hvis der er en løbende tilstrømning af indvandrere, så vil dette give sig udsalg i en højere beskæftigelse i Danmark som helhed – også på lang sigt.

ROCKWOOL Fondens kommentarer er forfatternes eget indlæg og er derfor ikke underlagt peer review.

Få vores nyheder direkte i din inbox

Tilmeld