Kontakt

M +45 31 72 94 37
Annemette Krabbe
Projektleder

Uddannelse

Cand. Mag., Københavns Universitet, 2006. Diplom i Ledelse, 2017.

Mine tidligere ansættelser har været hos

Det Danske Generalkonsulat i New York, Kunststyrelsen (nu: Slots- og Kulturstyrelsen), Sorø Kommune, Gentofte Kommune.

Interesseområder

Jeg har tidligere arbejdet med international kulturudveksling og på kulturområdet samt ti år på ungeområdet. I mine seneste ansættelser har mit primære fokus været at udvikle en brugerinddragende og samskabende tilgang på ungeområdet, såvel i politikudvikling som i udvikling af gode fællesskaber og  relevante indsatser for unge. Gennem en årrække i kommunale forvaltninger som konsulent og som afdelingsleder, har jeg arbejdet tværfagligt og strategisk på ungeområdet. Her har jeg erfaringer med at gøre indsatser til virkelighed, at implementere politikker og strategier, og med at udvikle brugerdrevne steder og fællesskaber for unge. Jeg bliver motiveret og inspireret af at samarbejde på tværs af fagligheder og af at udvikle gode processer, fra forskning til slutbruger.   Hos ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed er jeg med til at udvikle tilgange og metoder, som balancerer mellem at være vidensbaserede og innovative, og som kan implementeres i konkret praksis. Aktuelt arbejder jeg på en beskæftigelsesindsats for unge i udsatte positioner, NExTWORK , samt med udviklingen af et projekt, som er centreret om at forebygge eller afhjælpe psykisk sårbarhed blandt unge i Danmark. Min primære interesse er at være med til at udvikle offentlige indsatser med dokumenteret effekt, som fremmer unges medbestemmelse og handlemuligheder, uanset de unges udgangspunkt.