
Den aktive arbejdsmarkedspolitik blev indført af de fleste vestlige lande i løbet af 1990’erne. Dette paper analyserer indholdet af en optimal arbejdsmarkedspolitik i samfund, hvor personer med forskellig human capital kan investere i uddannelse for at øge deres arbejdsmarkedsproduktivitet, og hvor regeringer forfølger politiske mål om både lighed og effektivitet.