25.03.2021

Metodestærk kandidat med interesse i familie- og sundhedsforskning søges

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed søger metodestærk økonom, sociolog eller lignende kandidat med interesse i familie- og sundhedsforskning

 

Vil du være med til at styrke forskningen i familieliv, tidsanvendelse og sundhed, med særlig fokus på stress og konsekvenserne af Covid-19 pandemien? Og vil du arbejde i et etableret forskningsmiljø som ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed? Så er nedenstående stilling som forskningsassistent, som er ledig til besættelse snarest, måske noget for dig.

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed arbejder upartisk og videnskabeligt for at levere forskning, som bidrager til at styrke velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed. Forskningsenheden består af 40 medarbejdere, heraf er 18 forskere, 7 ph.d.-studerende, 6 forskningsassistenter og 9 studentermedhjælpere.

Vi søger en selvstændig, dygtig og engageret kandidat til en forskningsassistentstilling i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Du er for eksempel uddannet cand.polit., cand.scient.soc., cand.scient.san.publ., eller kandidat fra en uddannelse med et tilsvarende metodemæssigt og samfundsfagligt fokus. Du ønsker at arbejde med forskning, med henblik på at skrive en ph.d. eller at udvikle et endnu stærkere metodekendskab end du allerede har. Vi forventer, at du kan tage selvstændigt ansvar for et mindre forskningsprojekt (f.eks. i størrelsesordenen af et speciale), arbejde grundigt og dybdegående, og at du ønsker at tilegne dig stærkere metodemæssige og samfundsvidenskabelige færdigheder under supervision og oplæring fra erfarne forskere.

Du har:

  • Erfaring med deskriptive og økonometriske analyser på survey- og registerdata.
  • Erfaring med statistisk software (primært Stata og R).
  • Et ønske om at udvikle et endnu stærkere metodekendskab.
  • Glæde ved at arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Interesse for krydsfeltet mellem familieøkonomi, arbejdsmarkedsforhold og sundhed.

Vi tilbyder:

  • En udviklingsstilling i en forskningsinstitution med fokus på kvalitet, uafhængighed og omhyggelighed.
  • 1½-årig stilling med mulighed for forlængelse.
  • Mulighed for at bidrage til samfundsrelevant forskning, samtidig med at du udvikler dine faglige kompetencer.
  • Mulighed for at indgå i en stærk faglig og social gruppe af forskningsassistenter.
  • En inspirerende arbejdsplads placeret i centrum af København.

 

Send ansøgning, karakterudskrift og CV til sekretær Gabriele Grotjohann på email:  ggr@rff.dk, senest 18. april 2021, kl. 23:00.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forskningsleder Peter Fallesen på telefon 61 33 31 84.