Forskning Tidsforbrug og arbejdstimer
15.11.2016
Nye minimumsbudgetter for danske familier

Hvad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned for at opretholde en beskeden tilværelse beregnet på baggrund af ekspert­vurderinger på forskellige udgiftsområder, svin­ger fra 10.000 kroner for en enlig person uden børn til 23.200 kroner for et par med tre børn.

Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, udarbejdet i samarbejde med CASA, Center for Alternativ Samfunds Analyse.

Analysen fastlægger nye minimumsbudgetter for forskellige familietyper i Danmark. Tallene er udarbejdet i overensstemmelse med tidligere anvendte retningslinjer, der også er brugt i andre nordiske lande. Resultaterne er dermed internationalt sammenlignelige.

Læs mere om budgetberegneren her – og udregn selv et minimumsbudget på baggrund af forskellige husholdningssammensætninger her.

Analysen påviser en grænse for, hvad der skal til for at have et minimalt forbrugsniveau som dansk familie eller med andre ord: Hvor lidt man kan leve for, når det kun er det nødvendige, der købes ind til de lavest mulige priser. I tabel 1 nedenfor ses altså de månedlige mindstebeløb, som enlige personer med og uden børn samt par med henholdsvis nul, et, to og tre børn skal have til rådighed efter skat for at kunne opretholde et beskedent liv i Danmark efter moderne standarder.

Minimumsbudgetterne i tabel 1 er eksempler på sammensætning af budgetter, som består af to typer udgifter, nemlig individuelle udgifter og udgifter til husholdningen.

De individuelle udgifter til det enkelte familiemedlem er til ting og goder, som kun den pågældende person kan bruge. Fx tøj, transport samt mad og drikke, hvoraf sidstnævnte er den klart største pengesluger. Faktisk er udgifterne til fødevarer mindst tre gange større end hver af de andre individuelle udgiftsposter, uanset familietype. En række af de individuelle udgifter er afhængige af køn og alder på familiemedlemmet.

Udgifter til husholdningen

Husholdningsudgifterne i en familie er mere stabile og bruges på eksempelvis husleje, varme, møbler og forsikringer. Udgifterne går således til goder, alle i familien i en vis udstrækning er fælles om, og de er derfor ikke i samme grad afhængige af familiemedlemmernes køn og alder. Den største post blandt husholdningsudgifterne er ikke overraskende til bolig i form af husleje. Det er antaget i undersøgelsens minimumsbudgetter, at der er tale om lejebolig.

 

Tabel 1: Forskellige familietypers månedlige minimumsbudgetter i kr., 2015

Minimumsbudget_tabel1

Forudsætninger: Enlig er en kvinde på 30-49 år, og det 1. barn har en alder på 3-6 år, 2. barn en alder på 7-10 år og 3. barn en alder på 11-14 år. Da børn i flerbørnsfamilier har forskellig alder, er udgifterne mellem familietyperne ikke alene udtryk for stordriftsforskelle.

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Tabel 1 viser det antal kroner efter skat, som de forskellige familietyper som minimum skal have til sig selv hver måned. Boligudgifter er her beregnet som den gennemsnitlige m2-leje for landets 510.000 almennyttige boliger gange et forskelligt antal m2 for de forskellige familier.

 

Den næststørste udgiftspost er de supplerende boligudgifter som el, vand og varme, mens udgifter til kultur og fritid (eksempelvis tv, computer, musik og gaver) er tredjestørst. Fælles for husholdningsudgifterne er, at de ikke stiger lige så hurtigt ved en familieforøgelse som de individuelle udgifter.

At husholdningsudgifter ikke påvirkes af et øget børnetal i lige så høj grad som de individuelle udgifter skyldes, at der er visse stordriftsfordele ved at have flere børn. Som eksempel har man kun behov for ét køleskab, uanset om man har nul, et eller to børn. Også på de individuelle udgifter til mad og drikke er der stordriftsfordele at hente ved en familieforøgelse. Det vurderes, at man i gennemsnit sparer 10 pct. pr. person på madbudgettet, hvis man er to frem for én, og 20 pct. hvis man er tre eller flere. Det samlede madbudget bliver altså stadig større, jo flere familiemedlemmer der er, men det stiger mindre og mindre for hvert ekstra familiemedlem.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed