13.01.2022

Beskæftigelse medfører mindre danskundervisning

Flygtninge skruer ned for danskundervisningen, i takt med at de kommer i beskæftigelse.


Når beskæftigelsesmulighederne på det lokale arbejdsmarked er gode, og når beskæftigelsen i det etniske netværk i boligområdet er høj, så falder chancen for, at flygtninge gennemfører et danskkursus. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, der også dokumenterer et lavt sprogkrav til flygtninge på arbejdsmarkedet.

Du kan høre seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fortælle om resultaterne fra analysen i vores podcast.

Resultatet af undersøgelsen skal ses i sammenhæng med, at tidligere undersøgelser har vist, at højere beskæftigelsesfrekvenser på det lokale arbejdsmarked øger beskæftigelsen blandt nyankomne flygtninge 2-4 år efter asyl (Azlor, Damm og Schultz-Nielsen, 2020), og at højere beskæftigelse i det etniske netværk øger både beskæftigelsen og arbejdsindkomsten blandt mandlige flygtninge 2-6 år efter asyl (Damm 2014). Dermed viser den nye undersøgelse også, at flygtninge skruer ned for danskundervisningen, i takt med at de kommer i beskæftigelse. Det bekræfter tendensen fra et tidligere studie, hvor indførelsen af den virksomhedsrettede praktik for flygtninge medførte et fald i mængden af danskundervisning (Arendt 2020).

Figur 1. Virkninger af at bo i et boligområde med en høj beskæftigelsesfrekvens blandt sprogfæller på, hvorvidt man deltager i sprogkursus i dansk, og hvor stor en del af sprogkurset man gennemfører, hvis man deltager.

Mere præcist betyder en stigning i beskæftigelsesfrekvensen blandt sprogfæller i boligområdet fra 32 til 61%, at sandsynligheden for at gennemføre danskkurset mindskes med 2 procent. En stigning i beskæftigelsesfrekvensen i kommunen fra 77 til 81 procent mindsker sandsynligheden for at gennemføre danskkurset med 4 procent.

Nu kan man jo også lære dansk på sin arbejdsplads, og om det i sidste ende er mest effektivt at lære dansk på skolebænken eller på arbejdspladsen, kan undersøgelsen her ikke svare på. Derimod er det kortlagt, hvor højt et sprogkrav der er i det job, som flygtningen finder, og det er i gennemsnit lavt. Flygtninge, som finder et job i løbet af de første fire år efter asyl, arbejder gennemsnitligt i et job, som kræver mundtlige og sproglige færdigheder på niveau 20, vurderet på en skala fra 0 til 100.

Figur 2. Virkninger af at bo i en kommune med en høj beskæftigelsesfrekvens på, hvorvidt man deltager i sprogkursus i dansk, og hvor stor en del af sprogkurset man gennemfører, hvis man deltager.

Læs mere i vores nyhedsbrev

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed