11.10.2021

Børns sundhed har social slagside

Der er store forskelle i børns sundhed, trods udbygget velfærdsstat, gratis uddannelse og gratis adgang til lægehjælp.

Der er store sociale forskelle i børns sundhed, når man sammenligner på tværs af forældres uddannelse. Disse forskelle i sundhed er til stede på alle stadier i barndommen fra fødsel til ungdom. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, som baserer sig på registerdata for hele befolkningen.

Studiet undersøger helbredet for børn af mødre født i Danmark i 1953-1960. Af datamæssige årsager fokuserer analysen på mødrenes rolle for børns sundhed (se boks 1), men de sociale forskelle er tilsvarende for fædre. Det er vigtigt at pointere, at sociale forskelle i børns sundhed ikke nødvendigvis er udtryk for en årsagssammenhæng. Det er altså ikke nødvendigvis mødres uddannelse i sig selv, som former børnenes sundhed. Sociale forskelle er dog stadig højst relevante, da de kan indikere, hvilke børn der har højst risiko for at have et dårligere helbred.

En af de tidligste indikatorer på børns sundhed er risikoen for at have lav fødselsvægt, hvilket har veldokumenterede negative effekter på deres senere helbred.

Når det gælder risiko for lav fødselsvægt, ser man tydeligt forskellene på tværs af moderens uddannelse (se figur 1). Hvis moderens højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, er risikoen for lav fødselsvægt 13,5 procent, mens den falder til 9,6 procent for de mødre, som har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse. For mødre med en lang videregående uddannelse er risikoen 4,4 procent.

Figur 1. Risiko for fødselsvægt under 2,5 kg, opdelt på moderens uddannelse

Note: Børn af mødre født 1953-1960.

Børn af ufaglærte indlægges oftere

Senere i børnenes liv er de sociale forskelle fortsat tydelige, og risikoen for at have været indlagt på et hospital som ung har også social slagside (se figur 2). Børn af ufaglærte mødre, hvor grundskole er den højeste uddannelse, har 21,3 procents risiko for at have været indlagt på hospital mindst én gang i 12-14-års-alderen, mens det tilsvarende tal for mødre med lang videregående uddannelse er 15,5 procent. Ser man i stedet på gruppen af 15-18-årige, er forskellene endnu mere markante: Blandt børn af ufaglærte mødre er der 38,3 procents risiko for at have været indlagt mindst en gang, mens børn af mødre med lang videregående uddannelse kun har en risiko på 24,2 procent. Analysen viser, at der for 18-årige er tilsvarende sociale forskelle i antal hospitalsindlæggelser og antal lægebesøg.

Figur 2. Risiko for hospitalsindlæggelse, opdelt på barnets alder og moderens uddannelse

Note: Hospitalsindlæggelser er målt for børn af mødre født 1953-1960.

Boks 1

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed