09.10.2018
Danmark stiller hårdere krav til flygtninge, der vil have en permanent opholdstilladelse, end Tyskland, Norge og Holland

Danmark har flere gange siden 2002 ændret kravene for, at flygtninge kan få permanent opholdstilladelse. Selvom andre lande også har øget kravene i kølvandet på flygtningekrisen i 2015, stiller Danmark i dag hårdere krav vedrørende både opholdstid, sprogkundskaber og selvforsørgelse end Norge, Holland og Tyskland.

I mange vestlige lande modtager asylansøgere en midlertidig opholdstilladelse, når de opnår asyl. Hovedformålet er beskyttelse, og den midlertidige opholdstilladelse kan typisk forlænges, så længe rejse til hjemlandet ikke er sikkert. Flygtninge opholder sig derfor ofte i mange år i deres nye værtsland med uvished om muligheden for at vende tilbage til deres oprindelsesland.

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har sammenlignet udviklingen i kravene for, at flygtninge kan opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, Norge, Holland og Tyskland, der alle i udgangspunktet giver midlertidige opholdstilladelser til flygtninge.

Danmark ene om at øge kravet vedrørende opholdstid for at få permanent ophold

De fleste europæiske lande er bundet af EU-Kommissionens regler om juridiske rettigheder for borgere med langvarigt ophold i EU-lande fra 2003. EU-lovgivningen fordrer, at borgere med midlertidigt, langvarigt ophold skal kunne søge om permanent ophold efter maksimalt 5 år i landet. Det gælder derfor i de fleste europæiske lande, herunder både Holland og Tyskland, som indførte dette krav før EU-lovgivningen. I Norge er det et krav, at flygtninge har været 3 år i landet for at kunne søge om permanent opholdstilladelse.

Danmark er imidlertid undtaget fra EU-reglen på grund af Danmarks retsforbehold og kunne derfor i 2002 hæve opholdskravet fra 3 til 7 år. I 2010 blev kravet sænket til 4 år, og i 2012 hævet til 5 år. I dag er kravet 8 år. Figur 1 viser kravene vedrørende opholdstid i de fire lande i 2018.

Danmark stiller de hårdeste betingelser med hensyn til opholdstid, selvforsørgelse og sprogkundskaber for at opnå permanent ophold men har også den mest omfattende lovregulerede støtte til flygtninges integration, tæt fulgt af Norge. Holland er et andet yderpunkt, hvor kravene er mindre, men støtten også er mindre, og Tyskland har lagt sig derimellem. Figur 3 viser dette billede via en simpel rangordning af de fire landes krav vedrørende permanent ophold holdt op imod den lovregulerede integrationsstøtte. Om støtten i integrationspolitikken er tilstrækkelig til at nå de fastsatte mål i opholdspolitikken, er et andet spørgsmål, som ikke er undersøgt her.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed