08.06.2018
Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

De ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig i Danmark, opnår på lang sigt en højere beskæftigelse og bedre lønindkomst, end dem, der ikke uddanner sig i Danmark.

I Danmark er integrationsindsatsen rettet mod at få voksne indvandrere hurtigt ud på arbejdsmarkedet efter deres ankomst. I en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er det undersøgt, hvordan det går de flygtninge og familiesammenførte fra ikke-vestlige lande, der forfølger en anden strategi ved at uddanne sig i Danmark. Over en periode på 15-20 år efter deres ankomst drejer det sig for flygtningene om 10 % af mændene og 20 % af kvinderne, mens det for de familiesammenførte til andre end flygtninge drejer sig om 12% af mændene og 26% af kvinderne.

Figur 1 viser forskellen i beskæftigelsesgrad mellem flygtninge og familiesammenførte, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, og andre flygtninge og familiesammenførte, der ligner dem, der uddanner sig, med hensyn til bl.a. opholdsgrundlag, alder ved ankomst, oprindelsesland og antal år i landet. Da der kan være andre årsager til at uddanne sig, kan forskellen ikke nødvendigvis tolkes kausalt.

Figur 1 viser, at gruppen, der påbegynder en uddannelse, har en mindre beskæftigelsesgrad i 3-5 år efter uddannelsesstart end andre flygtninge og familiesammenførte med samme opholdstid i Danmark. Det svarer nogenlunde til uddannelsernes længde. Herefter opnår gruppen, der uddanner sig, en højere beskæftigelse over resten af den målte periode. Forskellen i beskæftigelse er størst for kvindelige flygtninge og mindst for familiesammenførte mænd.

Når beskæftigelsesforskellene lægges sammen over år, går der 4 år for kvindelige flygtninge, før de positive forskelle opvejer de negative under uddannelsen. For kvinder, der er familiesammenførte til andre end flygtninge, og for mandlige flygtninge opvejer de positive forskelle kun lige knap de negative over de 15 år efter uddannelsesstart, mens det langt fra er tilfældet for mænd, der er familiesammenførte til andre end flygtninge.

Figur 2 viser på tilsvarende vis forskellen i årsløn før skat mellem flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, og andre flygtninge og familiesammenførte. Figuren viser, at de, der uddanner sig hurtigt, opnår en højere løn end dem, der ikke uddanner sig. Med undtagelse af kvindelige flygtninge er lønforskellen negativ i årene efter uddannelsesstart, ligesom det var tilfældet med beskæftigelsesforskellene. Lønforskellen er dog negativ i maksimalt 3 år efter uddannelsesstart. Grunden til, at lønforskellen er negativ i kortere tid end beskæftigelsesforskellen, er formentlig, at flere af de studerende enten har et studiejob eller er i lønnet praktik under fx de erhvervsfaglige uddannelser. Efter 10-15 år tjener de fleste af dem, der påbegyndte en uddannelse, 100.000-150.000 kr. mere om året end dem, der ikke påbegyndte en uddannelse. En undtagelse er kvindelige flygtninge, der har en højere løn straks efter uddannelsesstart, end dem, der ikke påbegyndte en uddannelse. Det afspejler formentlig, at de kvinder, der ikke studerer (sammenligningsgruppen), ikke arbejder så meget.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed