05.12.2021

Kriminel adfærd smitter – og mest i tætbefolkede områder

Ny forskning viser, at den kriminelle adfærd hos en ung mand påvirker kriminalitetstilbøjeligheden i hans omgangskreds. Dette betyder, at fordelene ved kriminalpræventive indsatser er større end hidtil antaget – specielt i tætbefolkede områder.

Professor Christian Dustmann og forskningsprofessor Rasmus Landersø undersøger i et studie, som lige er blevet publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Journal of Political Economy, hvordan kriminel adfærd for en person påvirker den kriminelle adfærd i denne persons omgangskreds. Resultaterne har store konsekvenser for de mulige fordele ved kriminalpræventive indsatser. Når adfærd smitter, vil lavere kriminalitet hos en person gøre, at andre i den samme omgangskreds også vil blive mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet: En multiplikatoreffekt, som studiet viser er dobbelt så stor i tætbefolkede områder som i tyndtbefolkede områder.

Figur 1 viser på den lodrette akse til venstre, hvor meget kriminalitet én kriminel handling i gennemsnit leder til over en femårig periode i hhv. tyndt- og tætbefolkede områder. På figurens højre akse vises de samlede vurderede omkostninger ved kriminaliteten.

Figur 1. Samlede konsekvenser af én kriminel handling alt efter bopæl

Note: Figuren viser, hvor meget kriminalitet én kriminel handling medfører de efterfølgende fem år. Figuren viser resultatet separat for tyndt- og tætbefolkede områder med hhv. den grå og den orange søjle. Den lodrette akse til venstre viser den samlede kriminalitet, og den lodrette akse til højre viser de vurderede samfundsmæssige omkostninger ved kriminaliteten.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

De samfundsmæssige gevinster ved at hjælpe én ung mand ud af en kriminel løbebane bliver altså flere gange større, når der tages højde for, at den ene persons kriminalitet også påvirker hans omgangskreds. Herved kan det fra en samfundsøkonomisk betragtning være mere rentabelt at anvende flere ressourcer på at påvirke adfærden hos unge mænd i risikogrupper end hidtil antaget.

Ikke alene har det samlede resultat konsekvenser for, hvordan offentlige ressourcer anvendes mest effektivt, studiet viser også, at gruppedynamikkerne er særligt stærke i tætbefolkede områder i byerne, hvilket betyder, at de samfundsmæssige gevinster af kriminalpræventive indsatser er størst her.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed