26.11.2019
Lille accept af østeuropæiske håndværkeres sorte arbejde

Én ud af ti danskere accepterer, at en østeuropæisk håndværker tjener 1.500 kr. sort om måneden. Andelen stiger til én ud af fire, hvis der i stedet er tale om en dansk håndværker. Danske håndværkeres sorte arbejde accepteres altså i langt højere grad end østeuropæiske håndværkeres sorte arbejde.

I undersøgelsen har forskerne spurgt knap 1.600 danskere om deres holdning til, at en håndværker tjener 1.500 kr. sort i gennemsnit hver måned. Svarpersonerne blev tilfældigt fordelt i to grupper. Den ene gruppe blev spurgt om accepten af en dansk håndværkers sorte arbejde, mens den anden gruppe blev spurgt om accepten af en østeuropæisk håndværkers sorte arbejde. I begge tilfælde kunne svarpersonerne enten svare ja eller nej til, at det sorte arbejde var acceptabelt. Andelen, der accepterer det sorte arbejde, viste sig at afhænge meget af håndværkerens nationalitet. Mens 26 % accepterer indtægten på 1.500 kr. sort om måneden, hvis der er tale om en dansk håndværker, accepterer kun 9 % samme sorte indtægt, hvis håndværkeren er østeuropæisk.

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed


Få vores nyheder direkte i din inbox

Tilmeld