31.01.2018
Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst

Det danske samfund er på ingen måde mættet af mennesker med en uddannelse. Tværtimod: Hvis 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, ville det give et ekstrabidrag til det danske BNP på en mia. kr. om året.

Det viser en analyse gennemført af Torben M. Andersen, tidl. overvismand og økonomiprofessor, og professor og tidl. vismand Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed.

I analysen har man forudsat, at de 10.000 ekstra ville fordele sig på uddannelser, sådan som befolkningen gør i forvejen. Der ville ikke komme nogen større andel af nogen bestemt uddannelsesretning, men derimod blot flere af alle. Flere håndværkere, sygeplejersker, jurister og så videre.

Hvis det skete, ville hver enkelt af dem yde et gennemsnitligt årligt ekstrabidrag til BNP på 102.000 kr. svarende til en god mia. kr. i alt. Denne forbedring af BNP ville komme på langt sigt eller mere konkret i 2030.

Analysen er gennemført med den såkaldte DREAM-­gruppes analysemodel REFORM, en hvad-nu-hvis-model, der kan beregne konsekvenser af alle mulige ændringer af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og sammensætning.

Ifølge Torben M. Andersen er det resultat nok en overraskelse for nogle: ’De senere år er uddannelsesniveauet i Danmark vokset, og man hører til tider en stadig stærkere argumentation for, at befolkningen måske tenderer imod at være overuddannet. Altså, at vi har nået et mætningspunkt, hvilket ville betyde, at der vil være dårlig økonomi i at hæve befolkningens uddannelsesniveau yderligere. Men sådan forholder det sig altså ikke. Det kan fortsat betale sig at øge niveauet.’

Torben M. Andersen understreger, at der i analysen er taget højde for de omkostninger, der er ved den ekstra uddannelse.

Flytningen af ufaglærte til de uddannedes rækker er ikke det eneste hvad-nu-hvis-scenarie, der er undersøgt i analysen. Forskerne har nemlig sideløbende undersøgt, hvad der ville ske, hvis vi gjorde noget ved sammensætningen af uddannelser i samfundet.

Fra humanist til ingeniør

Helt konkret er det analyseret, hvad det ville betyde, hvis 10.000 af dem, der har en lang videregående uddannelse inden for et humanistiske fag – fx dansk, historie eller filosofi – i stedet havde uddannet sig i en teknisk retning, altså fx var blevet ingeniører.

Effekten af en sådan ændring vil være på helt samme niveau som den generelle hævelse af uddannelsesniveauet. Mere konkret vil det føre til en forbedring af BNP på 100.000 kr. pr. person.

Et højere generelt uddannelsesniveau har samlet set de stærkeste effekter, også i forhold til størrelser som privatforbrug og eksport. Men det er ganske slående, at vi kan opnå næsten det samme, hvis sammensætningen af uddannelser bliver justeret.

Authors

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed