07.02.2016

Tidobbelt risiko for anbringelse, når mor eller far har været anbragt

Børn af forældre, der selv har været anbragt, oplever i markant større omfang end andre at blive anbragt uden for hjemmet i løbet af deres første seks leveår.

 

Det viser en analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af persondata fra Danmarks Statistik.

 

Helt konkret er risikoen for denne gruppe børn ti gange større end for andre. Andelen af børn i før­skole­alderen, der er anbragte, ligger generelt under en procent. Blandt de 0-6-årige, der har ikke-tidligere-­anbragte fædre, er 0,7 pct. anbragte. Men blandt dem, der har en tidligere anbragt far, er 7 pct. anbragte.

 

Billedet er det samme i forhold til mødre: 0,8 pct. af dem, der har en ikke-tidligere-anbragt mor, er anbragte. Ti gange så mange – 8 pct. – er anbragte, når mor selv har været anbragt.

 

Andel anbragte førskolebørn, afhængig af forældrenes anbringelseshistorik.

Capture

Førskolebørns sandsynlighed for at blive anbragt øges markant af, at mor eller far selv har været anbragt. Det gør sig i særlig grad gældende, hvis forælderen selv var anbragt i førskolealderen.

 

Den ekstra risiko for anbringelse er endda endnu mere udtalt, når mors eller fars anbringelse skete, mens hun eller han var i førskolealderen. Det øger risikoen til henholdsvis 9 og 11 pct., alt efter om det er moren henholdsvis faren, der har en fortid som anbragt i 0-6-års alderen.

 

Analysen bygger på persondata fra 1977 til 2010. Alle, der er født i 1977, og som har fået børn, før de fyldte 27 år, udgør i analysen forældregenerationen, og det er undersøgt, i hvilket omfang deres børn er anbragt i eller før 2010. Undersøgelsen omfatter i alt 18.037 forældre og børn.

 

To typer forklaringer

Den markant øgede risiko for anbringelse blandt denne gruppe børn er der utvivlsomt flere forklaringer på.

 

Den første, og meget åbenlyse, er, at deres forældre i gennemsnit rent socialt står markant svagere end andre. De tidligere anbragte forældre er dårligere uddannet, de har en mere sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, de har lavere indkomst og er i gennemsnit dømt for mere kriminalitet. Desuden er denne type forældre gennemsnitligt yngre end andre, når de får deres første barn.

 

Rent statistisk er det muligt at rense for disse afvigelser fra gennemsnitsforældrene. Det sker ved at sammenligne den udsatte gruppe med et sammenligneligt udsnit af forældregenerationen. Altså en gruppe, der ligner, når det kommer til uddannelse, job, indkomst og kriminalitet.

 

Vores analyse af dette viser, at det, at de tidligere anbragte forældre er en særlig resourcesvag gruppe rent socioøkonomisk, forklarer omkring halvdelen af forskellene i deres børns anbringelsesrisiko. Konkret giver det 56 pct. af forklaringen på den stærkt forhøjede anbringelsesrisiko for børn af tidligere anbragte mødre og tilsvarende 54 pct. for fædrene.

 

Den anden halvdel af forklaringen skal findes i andre forhold. Der kan fx være tale om, at kommunale sagsbehandlere er særligt opmærksomme på forældrenes baggrund, og derfor har særligt fokus på netop deres børn.

 

Et andet element er utvivlsomt de normer og den socialisering, der er foregået i familierne, hvor forældrene selv har været anbragt som børn. Når man selv tidligere har været anbragt, vil det være lettere at acceptere denne løsning på familiens problemer som værende legitim og nærliggende. Eller med andre ord: Når mor eller far kunne anbringe mig, så kan jeg vel også selv forsvare at anbringe mit barn.

 

Udover de publikationer, der kan downloades her, er analysen præsenteret i let tilgængelig fremstilling i bogen Anbringelser. Historik, omfang, årsager og virkemidler på Gyldendal. Se omtale af bogen her.

Forside Anbringelser

Forfattere

ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed