21.06.2021

Social baggrund afgør din uddannelse, ikke om du bor på landet eller i byen

Af Rasmus Landersø, forskningsleder ved ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og Kristian B. Karlson, lektor ved Københavns Universitet

Debatten om forskelle i uddannelsesmuligheder på tværs af landet har fyldt meget de seneste uger. Er manglende uddannelsestilbud i nærområdet begrænsende for mulighederne, og hvordan kan man forbedre unges fremtidsudsigter?

Ser man tre generationer tilbage afhang børns muligheder i høj grad af, hvor i landet de voksede op; om det var på landet eller i byen. Størstedelen af børn på landet fik ikke mere end de obligatoriske 7 års skolegang. Børn på landet havde færre undervisningsdage, landskolerne havde færre klassetrin, eksempelvis én til små og én til store børn, og skolen stoppede efter 7. klasse.  

Men alt dette ændrede sig med den store skolereform i 1958, hvor landskolen blev nedlagt, og der blev investeret massivt i uddannelsesmuligheder efter 7. klasse. På blot ca. 15 år blev næsten hele den store forskel i uddannelse mellem land og by lukket.

Tidligere kunne man ligeledes se store forskelle i unges kompetencer og færdigheder; dvs. forudsætningerne for, hvordan vi klarer os gennem livet. Også her forsvandt forskellene mellem land og by på få år. Med andre ord handlede ændringerne i uddannelsessystemet og den massive investering i uddannelse på landet også om, at en stor del af befolkningens livsudsigter blev forbedret. Geografisk afstand var ikke længere en kløft i unges muligheder.

Udbygningen af uddannelsessystemet fortsatte i de efterfølgende årtier. Nye gymnasier skød op over hele landet, og gradvist begyndte mange unge at fortsætte efter 9. klasse. Først med en ungdomsuddannelse som endestation, men i stigende grad også med en videregående uddannelse. Hvor omkring 15% af 1960-fødselsårgangen fik en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, var det omkring 40% af 1985-årgangen.

Vejen mod videnssamfundet var brolagt. Men samtidig også vejen mod de udfordringer, der fremhæves i den nylige debat om udflytning af uddannelser. Gradvist er flere nye videregående uddannelser opstået, og andre er blevet udbygget. Den markante ændring i uddannelsesmønstre de seneste 20-30 år har samtidig også medført stigende ulighed. Men ikke en ulighed mellem land og by.

Hvor uddannelsesspringet tidligere var drevet af børn fra samfundets mindst bemidlede, og især dem fra landet, har det i stigende grad været den øvre middelklasses børn, der har søgt mod de videregående uddannelser. Den stigende ulighed i uddannelse er altså en ulighed, der i langt højere grad handler om, hvem ens forældre er, end hvor i landet man er vokset op.

Aldrig har der været bedre muligheder for at få en uddannelse, end dem vi har i dag, men alligevel ser vi en markant ulighed på tværs af social baggrund. Mens specielt børn og unge fra ressourcestærke hjem stadig oplever bedre muligheder, står en restgruppe tilbage, der ikke i samme udstrækning får del i videnssamfundets udvikling.

 Disse forskelle ses allerede i førskolealderen, og de stiger i løbet af skoletiden. Forskellene ses både i udviklingen af faglige og sociale færdigheder som eksempelvis evnen til at indgå i samarbejde om opgaveløsning. Faktisk ses forskellene gennem hele livet og ikke kun i form af uddannelse. De ses i, hvem der ikke får en fast fod ind på arbejdsmarkedet, hvem der har dårligt helbred, og selv i hvem der kommer ind i en kriminel løbebane.

Når skolereformen for ca. 65 år siden var med til at samle land og by, var det fordi den var med til at give alle børn de samme grundlæggende muligheder. Muligheder som langt fra alle havde førhen. Her lukkede skolereformen i 1958 den mest gennemgribende kløft i samfundet gennem en indsats i netop skolealderen.

Dengang som i dag ligger kimen til ulighed i uddannelse i barndommen. Og altså langt tidligere i livet end de senere forskelle i hvem, der starter på en videregående uddannelse, og hvem der ikke gør.

Og selvom uligheden i livsudsigter i dag består i, hvad vi har med og ikke har med hjemmefra og ikke en forskel mellem land og by, er der én stor fællesnævner med de tidligere udfordringer: Hvis uddannelsestiltag skal skabe en markant forbedring af unges uddannelsesmuligheder og løfte gruppen på de nederste trin på uddannelsesstigen, så skal indsatsen ligge i skolealderen – eller endda tidligere.

Resultaterne fra denne kommentar blev bragt i Berlingske den 14. juni 2021.

ROCKWOOL Fondens kommentarer har ikke været underlagt peer review.