
Tidligere undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed dokumenterer at deltagelsen i sort arbejde, den gennemsnitlige sorte timeløn og arbejdsuge varierer kraftigt mellem køn og på tværs af uddannelsestrin. Tilsammen giver de tidligere resultater anledning til at spørge om bidraget fra de sorte indkomster eksempelvis for faglærte er så høje, at de har en indkomstudlignende effekt over livet i forhold til personer med en lang videregående uddannelse? Og gør det samme forhold sig gældende mellem ufaglærte og faglærte? I notat tager vi fat på spørgsmål om størrelsen og fordelingen af danskernes sorte indkomst.